Hovedformålet er og vil altid være:
Det er skrevet før og burde være skrevet på hver eneste side.
Hundens kropssprog – gøren og laden kan være ens, men være af vidt forskellig karakter. I afsnittet om stress skal man hele tiden have for øje, at stressen opstår, når hundeføreren kræver noget af hunden.
Fx en hund, der spiser græs. Hvis hunden bare lufter sig selv og spiser græs, så er det fordi den godt kan lide græs.
Afsnittet kan være lidt "tung" læsning, hvor intet kan stå alene.
Når man har læst det skrevne ord, vil man pludselig forstå skemaet, og derefter faktisk kunne gøre brug af skemaet.
Der er skrevet meget med hensyn til stress, og dette nok er det anden vigtigste problem i vores hunde – dog uden at mange ikke ved det.
Flokinstinktet ligger stadig på en sikker 1. plads og vil formentlig være førende de næste mange 100 år. Alle artikler og lignende sluttede altid af med ordene: sørg for at holde hunden ude af stress. IIkke et ord om hvordan man gør det eller hvordan man aflæser hundens stress. Langt mindre om, hvordan man fjerner stress i hunden.
Fælles er dog, at stress nedsætter eller forhindrer indlæring – derom er der ingen tvivl.
Tilfældigt dukkede der pludselig en to og en halv år gammel hund op. Den skulle aflives, da den var mentalt ødelagt. Til forskning i dette meget svære område, var hunden en guldgrube, da der lå en mentaltest på hunden.
Hunden var mentaltestet i 6 mdr.s alderen. Når man læste mentaltesten var det den type hund, som man staks vil sige: "Den køber jeg!" Den gode hund blev bearbejdet i næsten 7 år.
Der var problemer, der blev løst rimelig let, men der var også problemer, der aldrig blev løst. Hunden var forskningshund, men sideløbende blev der selvfølgelig også kigget på mange andre individer. Vi lærte at kunne læse hundenes stress og finde løsninger. I lang tid troede vi, at al stress stammede direkte fra flokinstinktet, men det viste sig, at dette ikke var tilfældet.
Flokinstinktet der dog den bærende faktor, og der hvor de fleste fejl kommer fra.
Et eksempel på arbejdet med stress:
Når flokføreren hentede en cykel, smed hunden sig skrigende ned på jorden. Klar til at lade sig slå ihjel. Ved start af en cykeltur skulle der være ca. 200 meter mellem os, så turde hunden godt begynde at følge efter. Efter ca. 4 kilometers kørsel var hunden kommet op til cyklen, hvor den løb bag ved bagskærmen – aldrig op på siden af cyklen. Efter fem års arbejde med cyklen var vi ikke kommet bare en centimeter nærmere målet. Stressen startede vildt i hunden.
Så døde hustruen – efter nogen tid fik jeg en ny kæreste. Hun var ikke bevidst om alt forskningen med hunden, så en dag var hun alene hjemme med hunden – tog en cykel og cyklede en tur. De havde haft en dejlig cykeltur, hvorunder hunden havde løbet fint ved siden af cyklen. Ved opstandsning gik hund pænt bagom cyklen og satte sig på plads. Ved start igen løb hunden bagom op på højre side af cyklen.
Alt i alt bare perfekt – noget vi aldrig havde oplevet.
Det skulle selvfølgelig straks afprøves. Havde hun fundet de vise sten……..? Cyklen blev hentet og straks lå hunden skrigende på jorden. Man kunne stadig ikke cykle med hunden. Så tog min kæreste cyklen og lavede en flot cykeløvelse. Alt var som hun havde beskrevet.?????????????????
Konklusionen blev, at stressudløseren var Flokføreren med en cykel.
Noget så simpelt, at når flokføreren stod med en cykel = ekstrem stress.Når min kæreste stod med cyklen = hunden i fuld harmoni med sig selv. Dette giver noget at tænke over ved hundetræningen.
Man kan altså arve en stressudløser.
Godt harmonisk lederskab giver pr. automatik mindre stress i hunden .
Det skal være hundeføreren, der er flokføreren. Ikke diktatorisk med enstrenget hierarki, men i harmoni via flerstrenget hierarki – turde give ansvaret fra sig. Svagt lederskabgiver meget lettere stressede hunde. Det vil sige, at det er hunden, der er flokføreren.
?En meget hurtig og grov test om hunden er stresset:
Hunden kan gå i:
Navnet giver næsten sig selv. Hunden skal præstere over sit niveau.
Hunden opfører sig negativ - alt går langsomere – stressformen kan være svær at løse, da det som regel er for "hårde" hundeførere - og sammen hundefører skal løse problemet.
Den letteste stressform at løse og lige at gå til. Hundeføreren er ikke flokkens leder, men hunden tror, at det skal det hele på den halve tid.
Disse tre former for stress dækker vel over 90 procent af de stressformer, som en hund stifter bekendtskab med.
Hvis hundeføreren bare kan læse og aflaste disse 90 procent, så er sandsynligheden for de sidste 10 procent lig med nul. Man vil aldrig få hunden derud.
Akut stress og kronisk stress
Man kan sige, at der er to hovedformer for stress, men de er fuldstændig ens udadtil for det blotte øje, men virkningen er vidt forskellige – en er god og den anden er faktisk noget rigtigt l…!?
Forskellen ligger i indlæringsgrad samt i erindringen hos hunden:
AKUT STRESS:
Stress i en tidsfaktor fra 0 til 2 min for et utrænet individ. Når individet går i akut stress starter en adrenalin produktion, der skal hjælpe til i hjernen. Adrenalin er ikke farligt og kan faktisk være med til en øget indlæring, men dette er meget svært at håndterer rigtigt. Hunden kan lære at håndtere akut stress, og man skal ikke være bange for den akutte stress. Hunden skal nok sige til, når presset bliver for stort.
Efterhånden vil hunden kunne håndtere den akutte stress i flere timer,- tror man - men i virkeligheden får hunden lært, at situationen ikke giver stress – der bliver ingen adrenalinudladning.
KRONISK STRESS:
Udsætte hunden for stress over længere perioder.
Når adrenalinudskilningen ikke slår til, vil kroppen udskille cortisol. Man kan sige at cortisol er kanonerne, medens adrenalinen er fodfolket i en hær. Problemet med cortisol er bare, at det rammer bredspektret. Det bearbejder hjernen og hjælper den, men samtidig ødelægger den også.
Hvis man orker, så er helbredelsestiden min. 6 måneders målrettet træning.
Groft sagt kan man sige, at når cortisolen udskilles, så er al indlæring umuligt. Det vil svare til, at man lagrer noget på en memorystick. Man kan åbne denne på dagen, men i løbet af natten smider hjernen memorysticket væk. Næste morgen kan programmet ikke åbnes. Individet har altså ikke lært noget.
STRESSUDLØSER:
Enhver indlært stressfaktor har en stressudløser. Når hunden ser, hører, erfarer, lugter og så videre stressudløseren, så kan hunden gå i stress.
Stress (både akut og kronisk) aktiveres i hunden ved
og ikke mindst:
Enhver stressform giver nedsat evne til indlæring i enkelte øvelser.
Tænk over, at næste hund ofte får samme problemer som den gamle! Hunde, der er kronisk stressede kan godt lære øvelser i vant miljø, men skifter miljøet, så kan øvelserne ikke udføres.
Isolation og måske derved kronisk stressform udløser let aggressivitet.
Se afsnittet om det limbiske system senere.
DE TRE STRESSFORMER.
Den kan tygge i en gren – den kan spise græs – den begynder at tygge i beskyttelsesærmet – den kan også bare stå og lave tyggebevægelser med kæben lige ud i luften – og så videre.
Eksempel
Hunden bider i "døde" genstande/tygger i apporten / tygger i ærmet..
Hunden har det ikke rart med føreren. Ofte ses problemet først, når afstanden mellem hunden og føreren mindskes. Der er ingen problemer så længe, der er stor afstand, men efterhånden som afstanden mindskes, så starter præstationsstressen og hunden begynder at tygge. Tænk på bidearbejdet – hvor det tit ses, at hunden sidder fast i ærmet med et godt dybt byttedriftsbid, men efterhånden som føreren nærmer sig, så ……….. og så kommer der en masse bortforklaringer, - nej, det er præstationsstress!
Det er problem med flokinstinktet, der skal løses som et større elementært problem.
Hunden frygter sin fører, der har været for "ond" ved hunden – eller træningen har gået for hurtigt frem.?
Kan løses ved hjælp af:
Hvorom alting er, så stammer præstationsstress fra et "dårligt" forhold mellem hunden og hundeføreren. Forholdet kan være superb i næsten alt, men lige i en enkelt øvelse/deløvelse er forholdet skredet. Flokforholdet er altså ikke en konstant størrelse.
Det er altså hundeføreren, der skal lave sig om!
Aflæses i hunden, ved at den har et lavere aktivitetsniveau end normalt. Man skal altså kende individets normale bevægemønster.
Hunden kan også fx gå i buer mod hundeføreren i stedet for den direkte lige linie. Hunden bruger altså længere tid, som kan sammenlignes med nedsat aktivitetsniveau.
Såfremt man forsøger at lave indlæring i en hund, hvor den negative stress er indtrådt, er det faktisk omsonst, idet indlæringsgraden falder drastisk i takt med aktivitetsniveauet. En hund, der er nået til "frysning" kan intet indlære. Der skal virkelig andre boller på suppen.
Man må få hunden ud af situationen, inden man kan fortsætte.
Eksempel
Hunden står bare ved en "død" genstand, men siger ikke noget. Mange vil sige, at hunden bevogter genstanden, men ofte er hunden gået i negativ stress. Står bare og frysning har indtrådt.
Man træner og træner, men hunden lærer ikke at give hals, da den negative stress blokerer for indlæring.Hunden skal tages væk fra øvelsen for kortvarigt at tænke på noget rart.
Det er altså hundeføreren, der skal laveøvelsens opbygning eller miljøtræningen om!
Aflæses i hunden, ved at den har en overaktivitet i forhold til dens normale bevægemønster. Det går pludselig hurtigere end normalt.
Tænk på hunden i løbegården – den har det faktisk rart – men man kan ikke indlære noget i hunden. Hunden behøver ikke at løbe rundt, men overaktiviteten kan fx være ved springbrættet, hvor hunden pludselig ikke kan sidde på plads, men danser rundt med små chassetrin ved hundeføreren.
Eksempel
Hunden løber hundeføreren i møde, medens den gør af en "død" genstand. Generelt kan man sige, at hvis positiv stress udløses, ja så skal man bare træne videre, som om man ikke har set "fejlen". Man må ikke rette og skælde ud.
Fejlen vil som oftest forsvinde af sig selv. (Operand indlæring)
Det er igen hundeføreren, der skal lave øvelsens opbygning om
Eller også er lederskabet i flokken i udu. Det er hunden, der er leder og ikke hundeføreren. Husk på de indledende ord med godt lederskab og som et afhjælpningsmiddel se NEJ-øvelsen senere.
INDLÆRINGSREGLER:
Indlæringsregler er ens for mennesker og hunde
Tvang/slag giver præstationsstress, der videre kan udvikle negativ stress, der fører til handlingslammelse, der igen kan fører til aggressivitet eller depression = kasseret politihund
Hunden kan sagtens bide og skade dig, men den gør det ikke.
Hundeføreren kan slå og skade sin hund og gør han det????
LIVSTIDSVANER
Hvor kan tingene være lette senere i livet, hvis man husker at tage sig sammen i begyndelse. Tænk på, at det er de første ca. tre måneder, som man skaber barnet og dens fremtid (tryghed).
Børn lærer at spise med kniv og gaffel - fremover spiser de ikke med fingrene.
Det første hjernespor, der aldrig slettes helt.
Kropssprog fx det at smile og bøje sig ind over hunden, er i hundens verden tegn til dominans, hvis hunden ikke har lært vores sprog. Har du lært hundens sprog?
KOMMANDOER
Kommandoerne skal altid være ens ellers opstår der frustration i hunden, der kan lede til negativ stress, der igen kan lede til kronisk stress, der igen kan lede til bestående hjerneskade = besværlig indlæring
og dette bare på grund af, at man ikke gør kommandoerne klare og entydige. Hunden må aldrig være i tvivl om kommandoens betydning.
Dæk hedder dæk – og ikke "tag nu og gå hen og dæk dig".
Tonelejet skal også altid være ens.
Husk, at hunde hører mange gange bedre end vi mennesker. Så hvorfor råbe og skrige. Nåh ja, man kan da råbe og skrige til sin hund, for så ved alle personer i nærheden, at man ikke har trænet godt nok med hunden.
TRÆNINGSMETODER
Brug kun træningsmetoder og kommandoer, man kan tillade sig at bruge, uanset hvor man befinder sig. Også på gågaden kl. 1114 en lørdag.
Brug af strøm/pighalsbånd/slag/spark og anden form for smerte giver præstations stress eller negativ stress = Hunden har den ikke rart.
Hvorfor bruger vi det ikke på vores børn????
MODTAGESITUATION
For at hunden ikke skal misforstå hundeførerens kropssprog, er det en rigtig god ide, aldrig at være ens to gange, når hunden kommer hen til hundeføreren. Det bliver således aldrig til en vane, men skulle helst være en appetitvækker.
INDTRÆDELSE AF STRESS:
Det er ikke lige meget, hvornår stressen indtræder:
A før træning - B under træning - C efter træning
OBS: Miljø- og humørsvingninger er handlinger, der meget let udløser genkendelse både for positiv- og negativ stress.
Hunden udfører ikke handlingen, skønt den har lært øvelsen.
Årsag:
HURTIG "LAGRING" I ERINDRINGEN
Unormale situationer:
Tænk selv over de negative og stærkt positive handlinger, der er sket gennem jeres liv. De huskes tydeligt, medens almindelige oplevelser fortoner sig i den store dunkelhed.
Især negative handlinger kommer meget hurtigt frem og man er meget længe om at glemme dem (hvis de da glemmes).
KONKLUSION
Dårligt: Jo flere gange hunden udsættes for lange stresssituationer,jo mere handlingslammet bliver hunden. Man får sværere og sværere ved at få hunden til at prøve noget nyt, idet der kan opstår "frysning".
Godt: Oplær hunden til korte akutte stresssituationer, dahunden derved lærer at bruge/styre sin kortisoludladning og kan derved lettere arbejde i stress/lettere ved
