Skovflåten (Ixodes ricinus) kaldes også fejlagtigt for "tæge". Den er ikke et insekt, men derimod en blodmide, der med sine otte ben er beslægtet med edderkopper. Det er en træls lille parasit, der samtidig har den en meget spændende og usædvanlig livscyclys og levevis.
Skovflåten gennemlever 4 livsstadier: æg, larve, nymfe og voksen. Hvert af de sidste 3 stadier kræver et måltid blod for at den kan udvikle sig til næste stadie. Larven er kun ca. ½ mm lang, har seks ben og suger blod på mus. Nymfen er ca. 1 mm lang og suger blod på mus eller større pattedyr. Den voksne flåt suger blod på større pattedyr. Når en skovflåt er sulten, kravler den op i vegetationen og sætter sig i toppen af et græsstrå eller lignende og venter på, at et dyr skal komme forbi. Den kan sidde stille samme sted i over en uge, men den venter på at et dyr skal passere. Når et dyr kommer forbi, hager den sig fast og finder et passende tyndhudet sted, hvor den borer munddelene ned i huden og sætter sig fast mens den suger blod. Den bliver siddende i 5-6 dage, hvorefter den lader sig falde til jorden. Her skjuler den sig mens den fordøjer blodet og skifter til næste udviklingsstadie. I voksenstadiet parrer den sig og hunnen indtæger sit sidste måltid blod, hvorefter hun udvikler op til 2000 æg. Hele skovflåtens udvikling fra æg til æg varer 2-5 år.
Skovflåten tåler dårligt udtørring, så den holder mest til i fugtige områder og er mest talrig langs dyreveksler. Den er mest aktiv som blodsuger forår og efterår og overvintrer under mos og anden bundvegetation. Den er ikke aktiv ved temperaturer under 5 grader. Man kan minimere risikoen for at få flåter på sig selv og sin hund, ved at færdes på tørre steder og undgå højt græs.
Man bør altid, når man har færdedes i områder med flåter, checke sin hund omhyggeligt bagefter. Især området bag ørerne, bag forbenene og i lysken er udsatte. Hvis man opdager en flåt, der har sat sig fast, skal man fjerne den med en spids pincet, en flåt-tang eller lange spidse negle, ved at gribe fat om flåten helt nede ved huden og rykke den af med et raskt tag. Ikke noget med at nulre den eller smøre den ind i vaseline eller andet fedtstof!
En skovflåt, der har siddet fast i mere end et døgn, kan overføre bakterien borrealia, som hos mennesker kan forårsage sygdommen borreliose, der kan give alvorlige lammelser, meningitis (hjernehindebetændelse) og hjerteproblemer. Hunde, der smittes af bakterien, udvikler influenzalignende symptomer og kan få ledbetændelse, så der er god grund til at være påpasselig og fjerne flåter så hurtigt som muligt.
I Sydeuropa, på Bornholm og pletvist i det øvrige Danmark kan skovflåten overføre sygdommen TBE (tick-born encephalitis) også kaldet centraleuropæisk hjernebetændelse. sundhedsstyrelsen anbefaler at mennesker, der færdes meget i områder med TBE, bliver vaccineret mod sygdommen. Hos hunde er de typiske symptomer på TBE feber, sløvhed, slingerhed, ukoordinerede bevægelser, forskel i pupillernes størrelse, kramper, delvise lammelser og nedsat vågenhed. Der findes hverken behandling eller vaccination mod TBE til hunde, så det er endnu en god grund til altid at tjekke sin hund for flåter, når den har været ude i et risikoområde. Omvendt skal man ikke blive hysterisk og overforsigtig. Risikoen for smitte er ganske lille, hvis man tager de mest elementære forholdsregler og sørge for at fjerne fastsiddende flåter inden de har siddet et døgn. Man til en vis grad kan forebygge flåtbid ved at behandle hunden med Bayvantic.
