×
HOBRO
7
6
5
4
3
2
1
OMRÅDE
OMRÅDER
FORSIDELINKS

Konkurrenceprogram

Har du en brugshund, af godkendt race, med DKK-stambog, tilbydes ugentlig træning i de øvelser, der indgår i Dansk Politihundeforeningens konkurrenceprogram.

Første officielle prøve, man skal igennem, før du kan komme i konkurrence, er en kåring. Der skal hunden igennem lydighedsøvelserne; lineføring, fri ved fod, apportering, halsgivning, afdækning og spring. Så skal den gå et spor, hvor hunden skal finde en enkelt genstand. Derudover er der runderingen i skov, hvor den skal finde en figurant og til sidst har vi to “stopøvelser”.

Konkurrencedelen er opdelt i fire klasser; Unghundeklassen, Patruljeklassen, Kriminalklassen og Vinderklassen. De indeholder alle, de samme øvelser, men med en stigende sværhedsgrad. I forhold til kåringen, udgår lineføring, men der kommer så et gerningsstedsøg og en cykeløvelse. For at deltage kræves medlemskab.

Hvis du ønsker at deltage i træningen, må du også være indstillet på, at du skal hjælpe dine klubkammerater, så det ikke er de samme, der hver gang, overtramper skoven, lægger spor, eller figurerer for hundene. Vi er der alle af den samme interesse, og vi skal alle hjælpe hinanden.