Når du træner din hund, skal være sjovt for dig og din hund at komme til træning. For os er det vigtigst at alle hundene arbejder af lyst og at de, i samarbejde med deres hundefører, ønsker at løse de opgaver de bliver stillet.
Træningsfilosofi:
Vi træner efter en træningsfilosofi, der er baseret på positiv forstærket indlæring og på at hund og fører sammen udvikler et positivt samarbejde. Afstraffelse af hund eller anden truende adfærd over for hunden, kan medføre bortvisning.
Vi indlærer alle øvelser med baggrund i hundens byttedrift og dens medfødte instinkter. Dette skaber en glad hund, der udfører øvelserne med stor sikkerhed og minimerer risikoen for fejlindlæring.
Vores belønningsmetoder er alt fra godbidder og klikker til bolde og bide pølser.