Ved afhentning af hvalp bør man altid være to, så hundeføreren har mulighed for at sidde med hvalpen i skødet, så den ikke bliver utryg under kørslen, da den lige er blevet skilt fra sine søskende og de vante omgivelser.
Ved afhentningen er det vigtigt, at der skabes tryghed for hvalpen, så hvis HF alligevel afhenter hvalpen alene, er det en god idé at HF medbringer en lille papkasse eller lignende, som er foret med et håndklæde eller andet. På den måde kan HF nemt "”trøste” hvalpen, ligesom den ikke tumler rundt i bilen.
Hunden bør placeres lavt så langt fremme i bilen som muligt for at undgå køresyge. Er transportturen lang, bør man holde pauser og hvalpen luftes undervejs, igen for at undgå utryghed/køresyge. I den forbindelse er det en god idé at aftale med opdrætteren, at han ikke har fodret hvalpen før afhentning, da det formindsker risikoen for køresyge.
Hvalpen bør afhentes tidligt på dagen, da hvalpen skal have rigtig god tid til at undersøge sine nye omgivelser samt lære sin nye flok lidt at kende, inden man går til ro.
Hovedreglen må være, at hvalpen hentes hjem i en alder af 8 uger. Det er forbudt at overdrage hundehvalpe der er under 8 gamle, eller indføre dem fra udlandet, med mindre de overdrages/indføres sammen med deres moder. Bekendtgørelse nr. 817 af 22/6 2004
Undgå så vidt muligt, at hente en hvalp hjem, når den ligger i alderen 13 –16 uger. Dels går man glip af de vigtigste uger i hvalpens liv (socialiseringsfasen) og dels er hvalpen i rangordningsfasen - med de problemer det kan give.
Man har groft sagt kortere tid til at nå, det man skal nå, og tiden rækker ikke altid til.
Har man mulighed, er det en rigtig god idé at afholde en uges ferie i forbindelse med at man får sin nye hvalp hjem.
For at undgå dårlig mave bør man i begyndelsen fodre med det samme hvalpefoder, som hvalpen er vant til fra opdrætteren.
Købskontrakt: Husk det – der er jo alm. købsgaranti – En hund er en ting
- Husk ændring af ejerforhold i Dansk Hunderegister og Dansk Kennel Klub (Begge dele sørger opdrætteren normalt for), men det er ejerens ansvar, jf. bekendtgørelse nr. 1500 af 20 december 2004.
Hjemme i nye omgivelser.
Hvalpen bør i eget tempo undersøge sit nye hjem og omgivelser. Har man små børn i huset bør de instrueres om, ikke at ”overfalde” hvalpen, men lade hvalpen søge kontakt til dem, så der skabes tryghed parterne imellem. Når hvalpen er træt – det sker hurtigt – skal den have fred, så den har mulighed for at sove. Mangel på søvn hos en hvalp kan udvikle stress.
Børn bør kun lege med hvalpen under opsyn af voksne.
Man skal være særlig opmærksom på, at børnenes leg med hvalpen ikke bliver for voldsom, men at børnenes leg hele tiden foregår på hvalpens præmisser. Børnene skal ligeledes være instrueret om, at hvalpen har et sted, hvor den har ”helle”, og kan søge hen, når den trænger til fred og ro.
Det er strengt forbudt at vække eller på anden måde distrahere hvalpen. Den sover!
Her tænkes der på hundekassen eller lignende.
Der vil nemt opstå situationer, hvor man er nødsaget til at stoppe legen, da den hurtigt kan blive meget voldsom. Hvalpen opfatter jo barnet som en ligestillet. Skal man f.eks. miljøtræne eller på anden vis aktivere sin hvalp, må børnene ikke forinden have leget med hvalpen, da den så vil være drænet for energi.
Børnene må aldrig gå tur alene med hvalpen – der kan pludselig opstå situationer, som børnene ikke forstår at tackle. Hvalpen skal jo altid komme ud af en hændelsen på en positiv måde.
Børn bør aldrig fodre hvalpen uden assistance fra en voksen/hundeføreren.
Ellers kan det lede til, at hvalpen ”lærer tag selv bord”, når barnet går rund med sin egen mad.
Tænk på hvalpetænderne, der er sylespidse – en ond cirkel starter unødigt.
RENLIGHED.
Når hvalpen bliver rastløs, kan det være et tydeligt tegn på, at den skal gøre sig ren. Er man så heldig at eje en have, skal hvalpen straks derud. Når den har besørget, skal der roses – roses – og atter roses, så hvalpen bliver bekræftet i, at den slags foregår i haven og ikke på gulvtæppet.
Når hvalpen har sovet, skal den med garanti besørge, når den vågner, hvorfor det er en god idé at tage den med ud i haven. Det kræver opmærksomhed fra HF, at gøre hvalpen renlig. Jo mere opmærksomhed – jo hurtigere går det. Gør hvalpen tegn til at ville besørge indendørs, kaldes den straks over mod den dør, man ønsker, at hvalpen skal søge til, når den skal ud og besørge. Herved lærer den (hvis man er konsekvent) hurtigt hvilken dør, den skal søge til.
Ved sengetid skal der sørges for tryghed de første par nætter, ved simpelthen at sove sammen med hvalpen på en madras på gulvet, der hvor man ønsker at hvalpen til dagligt skal have sit hvilested (dette for at følge hvalpens naturlige adfærd).
Alternativt kan man bruge en transportkasse eller papkasse, som placeres ved siden af sengen, så man kan berolige hvalpen, hvis den i løbet af natten bliver utryg og savner sine søskende. Hvis hvalpen i løbet af natten bliver trængende, vil den forsøge at komme ud af kassen, da den ikke ønsker at gøre sig ren i egen rede. Så er det hurtigt ud i haven og ros – ros – ros. Der skal tålmodighed til, da det kan hænde, hvalpen skal ud flere gange i løbet af en nat.
Samtidig bliver der knyttet nogle ubrydelige bånd mellem hvalpen og dens nye flokfører (dig).
Husk også fra starten at vænne hvalpen til, at du kan løfte og bære den rundt samt sætte den op på et bord og undersøge dens poter, tænder, ører m.v. – Se flokforholdsskemaet sidst i kompendiet.
En transportkasse/trækasse kan med fordel bruges som ”opbevaringssted” i hjemmet når man selv er optaget af egne gøremål. Kassen placeres i huset så hvalpen kan se dig, og ikke føler sig alene. Når den er i transportkassen, kan den ikke lave ulykker, så du slipper for at skulle holde øje med hvalpen hele tiden. HF får tid til i ro og mag at ordne sine egne ting - uden at der opstår konflikter med hvalpen. Enhver konflikt situation bør undgås. Den tid, som tilbringes sammen med hvalpen SKAL være kvalitetstid. Hvis man ikke har tid, er det bedre at placere hvalpen i transportkassen, som den meget hurtigt vil opfatte som værende dens hule.
Ved tilvænning til hundegård, kan man starte med at fodre der, mens HF forbliver i gården, så hvalpen ikke bliver utryg og føler sig efterladt. Det er vigtigt at opstarten er positiv, så man senere undgår en hund, som gør og hyler. Skal HF alligevel have en kop eftermiddagskaffe og læse avisen, kan den ligeså godt indtages i hundegården sammen med hvalpen, så den stille og roligt vænner sig til at være der. Hvalpen bør aldrig efterlades, hvis den er utryg, da det kan skabe konflikt og stress.
Miljø
I den første periode - 8 til 12 uger, føler den, at intet er farligt for den, hvis den ellers har haft en ordentlig og sund opvækst de første 8 uger hos opdrætteren. Det er derfor vigtigt, at den får mulighed for at møde så mange forskellige mennesker og miljøer som muligt.
Tag hvalpen med i gågaden, hvor der er masser af mennesker, som altid med glæde vil kæle og klappe en hvalp. Hvis børnene går i børnehave eller skole, så prøv at lave en aftale med lærer eller pædagog, så hvalpen får mødt en masse børn. Tag den med på politistationen, hvor der kan findes mørke rum og glatte gulve videre til havnemoler – togstationer – trafik – elevatorer – parkeringspladser. Det er sådan set kun fantasien, der sætter grænser.
Se miljøskemaet sidst i kompendiet.
Man skal dog hele tiden være opmærksom på, at det er en lille hvalp, som hurtigt bliver træt, hvorfor den aldrig må presses ud over sin naturlige formåen, men skal have mulighed for at hvile, så snart den får behov for det. En hvalp i den alder sover gennemsnitligt 20 timer i døgnet, hvis den får lov. En hvalp som pga. træthed bliver presset i miljøet, kan blive usikker og stresset.
Den positive miljøtræning, som hvalpen får blandt andre mennesker – mænd – kvinder – og børn, glemmer hvalpen aldrig. Omvendt indlæres ubehagelige oplevelser hurtigere og stærkere.
Da hvalpen har et stort behov for hvile, skal den ikke med på patrulje de første måneder, da den slet ikke vil få den ro og hvile, som er så livsnødvendig for den. Ydermere vil den under udrykningskørsel blive ”kastet” rundt i patruljevognen.
Det er ikke hensigtsmæssigt at lade hvalpen lege for voldsomt for lang tid ad gangen med en voksen hund. Man kan ofte se hvalpen i leg ”jagte” den voksne hund. Denne belastning kan skade hvalpens endnu bløde og ufærdige knogler.
Tilstræb at hvalpen leger med ”ligesindede” – så bliver de trætte samtidig og dermed undgås det, at der opstår skader på bevægeapparatet.
En hvalp skal have lov at bevæge sig og være aktiv - lige så længe den selv ønsker det.
Skaderne opstår først, når hvalpen presses ud over sin naturlige grænse (f.eks. løbe sammen med en voksen hund eller familien på skovtur). Her er det flokforholdet, der får hvalpen til at fortsætte.
Husk i denne forbindelse også, at hvalpen ikke selv må springe ud af bilen eller cykle, førend knoglevæksten er ophørt omkring 12 mdr.s alderen.
I naturen bliver tæven træt af hvalpene omkring 7 – 8 ugers alderen. De begynder at få fast føde og dier ikke længere. Indtil denne alder er det ubetinget alene tæven, som har opdraget og præget hvalpene. Omkring 8 ugers alderen kan hannen (dig) bidrage til opdragelsen af hvalpene. Lederskabet fra hundeføreren bliver gjort klart – gennem leg og vores bestemte adfærd via KÆRLIGHED – KRAV – OG KONSEKVENS.
En god øvelse kan være at invitere hvalpen til leg, ved at lægge sig ned på gulvet, lade hvalpen kravle rundt på HF. Slikke dig i hovedet, som hvalpen meget ofte vil for at tigge mad.
Hvis du ikke bryder dig om at blive slikket i ansigtet, kan du evt. holde en hånd op for, så hvalpen tror den slikker dig i ansigtet, men rent faktisk slikker dig på hånden. På den måde undgår du samtidigt, at blive smittet med orm.
Hvis man ønsker: Tag en gammel trøje på, så hvalpen kan få lov at bide og ruske i dig, men tænk
over eventuelle konsekvenser, hvis man har børn i hjemmet eller møder mange børn i hvalpens opvækst – hvalpen bider også i dem for sjov.
Det er hundeføreren, der bestemmer, hvornår kontakten/legen slutter, og HUSK: legen er på hvalpens betingelser.
Dæmpende signaler
De hvalpe, vi ofte ser i dag, er utrolig driftstærke, hvilket gør at man fejlagtigt kan tro, at man kan
blive ved med at træne – træne – og træne uden at give hvalpen ro.
Ud fra et driftsmæssigt synspunkt er det også muligt, at driften ”kan bære” hunden gennem øvelsen.
Men hvalpens mentale tilstand kan ikke altid følge med, hvorfor den bliver stresset, hvilket senere
kan føre til storeindlæringsproblemer.
De mest almindelige dæmpende signaler.
- Slikke sig om snuden / læberne
- Kigge væk / kigge ned i jorden
- Smaske
- Blinke
- ”Klapre” med munden (som om hunden fryser)
- Snuse i jorden
- Vende hovedet væk / vende siden til
- Sætte sig ned evt. med siden eller ryggen til
- Rejse sig og gå længere væk
- Gø –(tænk her på hunde, der gør under lineføring/fri ved fod)
- Give pote
- Lægge ørerne tilbage (typisk sammen med overdreven logren med halen)
- Logre med halen
- Ryste sig
- Gabe
- Lægge sig ned – (lægge sig på ryggen er et totalt underdanighedstegn)
- Gemme hovedet under forpoterne
- Bevæge sig langsomt
- Stå helt stille - fryseposition
- Urinere
- Omdirigeret adfærd (altså gøre noget andet end kommandoen byder fx rulle rundt, klø sig o.s.v.)
Hundens dæmpende signal er altså typisk noget, der adskiller sig fra den enkelte hunds normale bevægelsesmønster.
Men husk at se på selve situationen. Hunden kan jo være træt og derfor gabe.
Enhver hundefører bør lære om de dæmpende signaler og bruge dem under arbejdet.
Hvalpens sprog skal respekteres – ellers ……………….
Træning eller Leg ?
Husk afventende indlæring – lad være med at presse hvalpen. Lad den få lov til at være hvalp. Ellers ses det ofte at unghunden bliver kedelig og uden evne til selvstændigt at tage initiativ til løsning af opgaver.
Træning er groft sagt ikke noget, man beskæftiger sig med før hunden er ca. 5 måneder – tandskiftet skal helst være overstået eller godt i gang.
Indtil da leger man med sin hund – hygge og ros – ikke stille krav.
Tænk på barnet, der begynder at skrive, men nogle af bogstaverne står spejlvendt – man roser barnet og en dag - helt af sig selv, står bogstavet rigtigt.
Krav – nej!
Gjorde barnet det grundet ros og modelindlæring?????
Der er også rigeligt at se til – se senere i hæfte om skemaet over miljø og flokforhold.
DEN GAMLE HUND og hvalpen.
Det optimale for hvalpens mentale udvikling er, at den fra starten er alene sammen med sin familie i det nye hjem.
Hundetræningsdagene bør koncentrere sig om hvalpen, der skal stimuleres mentalt og have en masse nye oplevelser.
Alternativet:
Den gamle hund bør ikke befinde sig i hjemmet, når hvalpen ankommer til sine nye omgivelser. Så enten må man få passet den gamle hund eller evt. stille den i en boks, så hvalpen har en mulighed for i fred og ro selv at undersøge sine nye omgivelser.
Når hvalpen skal præsenteres for den gamle hund, bør man være meget opmærksom på, hvordan den gamle hunds adfærd i forvejen er overfor hvalpe. Man kan starte med at præsentere dem for hinanden på et neutralt sted og ikke på den gamle hunds revir.
Når de senere skal præsenteres sammen i hjemmet, bør man være opmærksom på, at den gamle hund kan have besidder trang overfor egne sovesteder, legetøj eller lignende, hvor den kan forsøge at sætte hvalpen fysisk på plads, hvis den kommer i nærheden af noget af dette.
Med en voksen hund og en hvalp i hjemmet bør man adskille dem i videst mulig omfang. Man skal huske på, at hvalpen har langt større behov for søvn end den voksne, og hvalpen vil ofte følge efter, hvis den anden bevæger sig rundt i hjemmet.
Har den gamle tidligere gået i hundegård, bør den stort set ikke komme ind, da hvalpen hurtigere vil knytte sig til en artsfælle end til dig, hvilket senere kan gå ud over jeres hund/fører- forhold.
Eventuelt kan man adskille hundene med en fast spånplade eller lignende i døråbningen, så hundene ikke kan se hinanden, og kontakten bliver så lille som mulig.
Man skal være meget opmærksom på, at selvom hundene er adskilt, vil der aldrig herske tvivl om, at det er den gamle hund som bestemmer på reviret, hvilket kan være med til at hæmme hvalpens mentale udvikling.
Når der skal luftes, skal hundene helst luftes hver for sig, ellers vil man opleve, at hvalpen følger efter og fokuserer på den gamle hund (artsfælle) i stedet for på sin nye flokfører. Derved får hvalpen ikke tid og mulighed for at undersøge omgivelserne i fred og ro og få nye indtryk.
En svag familiehund
Har man en ”svag” familiehund, der er bange for pludselige lyde, biler eller lignende.
Den nye hund bliver meget let som den gamle hund – især hvis er en ”Hundus Idiotus”
Husk modelindlæringen kører i baggrunden, og hvalpen får den samme holdning og adfærd til de forskellige problemer.
Levetid Fasens navn Hvad sker der i tidsrummet.
0 - 2 uger Vegetative ”Bare vokse” – begyndende udvikling af sanserne,
specielt lugtesansen. Øjnene åbnes.
Har bl.a. medfødte reflekser som:
Søgen efter mad – orienterer sig i cirkler.
3 – 5 uge Overgang Ørerne er nu også åbne.
21.dag: hvalpene forlader lejet og begynder at
undersøge omgivelserne omkring.
Flokprægning – kontakt med andre dyr og mennesker.
Spæd udadrettet kontakt – nysgerrige.
4 – 7 uge Prægning Interessen for jagt vågner, lugtesansen Dominans og forsvarslyst oparbejdes igennem leg.
Snæver/ringe prægning på forskellige mennesker i den-
periode giver en sky og reserveret hund resten af livet.
8 – 12 uge Socialisering Husk: Prægningsfasen fortsætter parallelt indtil 12. uge
Hvalpen lærer let nye indtryk – derfor start med:
miljøarbejde – glatte gulve – trapper – mørke. Hvalpen
”er ikke bange for noget som helst” i denne periode.
Renlighed – være alene hjemme.
13 – 16 uge Rangordning Kan være følsom for nye påvirkninger.
Halv kønsmodning.
Bange på livstid ved angstpåvirkning.
Øget produktion af mandlige kønshormoner, som
bevirker en højnelse af aggressivitet og dominans.
Sørg for, at hunden ikke får dårlige oplevelser!
Tid til lederskabsøvelser - hunden skal have lært
indkald inden periodens udløb.
4 - 7 md. Flokdannelsesfasen Rolig periode. Man kan så småt begynde at kræve
noget. Velegnet til indlæring uden tvang.
NB: Tandskifte. Kontrollerer at hvalpetænderne falder ud. Tid til mentaltest som 6 mdr.
7 – 10 md. Fysisk kønsmodning Varer ca.en måned – hunden ser ud som om den har
glemt alt. Hormonal ubalance. Løbetid for tæver
første gang. ”Teenagealderen”.
10 – 17 md. Dressurperioden. Rolig periode. Nu kan du stille
krav til hunden og træne målrettet.
17 – 22 md. Psykisk kønsmodning Også her er mulighed for hormonale forstyrrelser.
Dette er et godt grundprincip, men perioderne ruller ind over hinanden.
Prægningsfasen fra 4-7 uger.
Stor betydning for den senere udvikling og opfattelse af omverdenen.
Skal præges af mennesker dvs. lære at omgås mennesker og hunde, så hvalpen betragter disse som artsfæller.
Ved hjælp af næsen lærer hvalpen at indtage anden føde end modermælken.
Begynder at lege jagt/forfølgelseslege.
Man ser dominans og forsvarslyst, som er grundlag for senere omgang med andre hunde.
Denne fase er utrolig vigtig, da den er en forudsætning for, at hunden kan omgås os og omvendt – dvs. hunden præges på os mennesker. Prægningen er vigtig, fordi hvalpen for alt i verden skal ønske denne kontakt og ikke blot have den som et nødvendigt onde. Herigennem skabes et billede af mennesker som artsfælle overfor hvalpen, hvor den i sin naturlige adfærd og udtryksmåde betragter os som medspiller.
Det betyder, at den hund som en gang er blevet præget på mennesker, for evigt vil betragte mennesket som en artsfælle.
Omvendt kan det også virke negativt. Hvis en hvalp ikke er blevet præget på mennesker – vil den aldrig senere kunne blive det.
Hvis hvalpen ikke er præget korrekt, kan det give problemer senere hen. Dette kan medføre adfærdsproblemer, ved at hvalpe således ikke vil møde mennesker med åbenhed og tillid generelt. Vær derfor opmærksom på valg af hvalp i en evt. købesituation.
Et spørgsmål: Hvor er hvalpene vokset op – i køkkenet eller ude i laden?
Vær evt. lidt kritisk i dit valg af kennel.
Socialiseringsfasen fra 8-12 uger.
Lederprægning og knytning til flokføreren starter. Hundeføreren overtager nu en stor del af opdragelsen. Husk at prægningen på mennesker fortsætte i denne periode.
Man skal betragtes som en gud og hvalpene undervises i jagtsamarbejde med hundeføreren i bytterollen.
Villighed + lysten til at lære grundlægges.
Motorisk udvikling – jagt-kamplege intensiveres.
Byttedriftsfremmende øvelser ! F.eks. med bold, men tænk dig om. Det er ikke ligemeget, hvordan bolden kastes. Bedst er det at kaste bolden/genstanden ind i et område, hvor hvalpen skal lede efter den.
Man får to ting ud af det – dels lærer hvalpen at søge og den tager bolden/genstanden stille og roligt uden at beskadige tænderne.
Skal man kaste bolden lige omkring hvalpen, så smid den op i luften – ikke trille, hvor hvalpen skal indhente bolden.
I denne fase leger hvalpene meget med hinanden, og denne periode er derfor fyldt med megen aktivitet. Her bliver den første rangorden og flokforhold dannet igennem hvalpenes leg.
Hvalpene finder ud af, hvem der er stærkest både fysisk og psykisk, og dette bliver grundlaget for det senere flokforhold.
Hvem der er øverst eller nederst i flokken, kan ses i f.eks. et kuld hvalpe. Inden et valg foretages vil det være udmærket at vide, hvordan man som hundeejer selv er skruet sammen, og om man har haft hund før.
Husk på, at den stærkeste hund i kuldet typisk også er den mest dominerende, og dermed den mest krævende hund i træningsøjemed.
Fik du testet hvalpe via hvalpetesten!
Rangordningsfasen 13-16 uger.
Forøgelse af det mandlige kønshormon. Øget dominans og aggressivitet fører til, at rangorden etableres. Flokken skal have afgjort sin rangorden før den rigtige jagtundervisning begynder.
Slagsmål, aggressivitet og uro i flokken hersker i denne periode, indtil rangordenen er fastlagt, men samtidig har hvalpen behov for tillid og tryghed til hundeføreren.
Hvalpene nærmest hænger ved hundeføreren i denne periode, derfor skal hund/fører forholdet stå i højsædet. En dobbeltkonfekt som kan være meget svær at balancerer på.
Stor dominans.
Hvalpen udnytter den forøgede aggressivitet ved at tilkæmpe sig ”magtpositioner” – her kan dominansen overudvikles.
Kan medføre tyrannisk adfærd derhjemme og over for andre hunde – fx pludselig ”Bevogtning af sko” ved knurren.
Løses ved afledning i stedet for at tilkæmpe sig skoen og udvikle dominansen.
Straf er meningsløs og kan udvikle dominansen.
Denne hvalp kan i leg med andre hvalpe dels udvikle sin egen dominans, men også påføre andre hunde uheldige oplevelser.
Hunde med ”normale” dominansanlæg kan blive ”hundehadere” og hunde med lille dominans kan dæmpe deres selvsikkerhed.
Lille dominans.
Udvikler sig let ved gentagne nederlag til bløde, krybende underdanige, usikre hunde, der er svære at dressere.
De skal have lov til at udvikle deres dominans ved at kunne tage ting fra føreren, det fremmer større selvsikkerhed.
Byttedriftsarbejde kan indgyde selvsikkerhed, fordi hunden føler sig ”stor og stærk”.
Ved straf kommer denne hund i konflikt mellem de to drifter aggression og undvigeflugt. Dette er meget belastende for nervesystemet med evt. varig skade.
I denne fase indstiller hunden sig på flokkens liv – og dermed også familiens liv.
Voksne hundes tålmodighed bliver mindre overfor hvalpen med tiden, og den lærer efterhånden stille og roligt at tilpasse sig det voksne liv. I denne fase etableres rangorden for alvor og der tales her om den første kritiske fase mellem hund og fører.
Det er således vigtigt, at lederskabet er i orden og at kontakt mellem hund og fører er godt. En hund med stor dominans kan derfor godt fylde for meget i hjemmet – pas derfor på med at konsekvensen er i top.
Lad være med at afstraffe hunden, hvilket kan medføre ekstra dominans.
En hund med lille dominans får tit gentagne nederlag, hvilket kan give en meget underdanig hund. Usikkerheden er tydelig og det er derfor vigtigt, at hunden kan mærke, at føreren bakker op – ellers kan varige skader opstå.
Floktilpasningsfasen fra 4-7 måneder.
En ”rolig” periode, hvor hormonerne igen kommer i balance.
Flokforholdet skulle gerne være etableret og hvalpene mødes med andre fæller. Ulven vil være nået til efteråret og dens bytte begynder at vandre – ulvene samles og følger efter.
Hvalpene får lov at deltage i jagterne og kan magte/overkomme mere indlæringsmæssigt.
Grundet den manglende psykiske modenhed bør enhver træning ske uden brug af tvang/straf.
Rangordenen skal være etableret - hunden er inde i en rolig periode.
Her er det vigtigt at opbygge kontaktforholdet mellem hund og fører yderligere og fastholde konsekvensen i træningen – brug ikke tvang eller straf. Benyt i stedet byttedriftsfremmende øvelser ved brug af klude, bolde, pølser, pinde m.m.
Tandskiftet:
Tandskiftet indtræder i denne periode. Vær især meget opmærksom på, at hvalpens hjørnetænder
bliver smidt, når de ny voksentænder vokser ud. Der er kasseret mange hvalpe af denne årsag, idet de nye hjørnetænderne kan pressen indad og derved gå i op i ganen.
Pubertetsfasen fra 7-10 måneder.
Hunden bliver fysisk kønsmoden og er i hormonal ubalance.
Tæver bliver lettere aggressiv/irritabel i løbetiden (højløbske).
Dominans- og rangordensproblemer kan igen forekomme. Har man ikke kunnet dæmpe de dominansstærke hunde før, er det nu, man skal redde ”stumperne”.
Afledning frem for vold !
De dominanssvage skal stadig undgå konflikt situationer, idet hormonforandringerne forstærker aggressiviteten, men pga. det svage nervesystem, kan den ikke magte det.
Tæven kan blive indbildt drægtig 63 dage efter første løbetid med mælkeproduktion og ”adoption” af ting.
Her er tale om den anden kritiske fase, som til dels bunder i en hormonel ubalance og hvor især dominante hunde især er i fokus.
Det er vigtigt at fastholde lederskabet mellem hund og fører gennem konsekvens – brug ikke straf/vold, men i stedet træne med hundens byttedrift – målet er en arbejdsglad hund – så brug altså afledning. Psykologi frem for magt!
Dressurperioden fra 10-17 måneder.
Hormonal balance og dermed rolig til at modtage indlæring.
Den psykiske udvikling har givet en vis robusthed og kan tåle egentlig dressur.
Er hunden korrekt udviklet, kan et større uddannelsesprogram startes.
Psykisk kønsmoden fra 17-22 måneder.
Perioden kan nemt strække sig efter 22 mdr. alderen.
I vild tilstand starter de egentlige pardannelser, men kun få får lov.
Hunde med stor dominans, og som ikke har fået dette dæmpet under opvæksten, vil nu sætte kraft og alvor i sine dominansytringer og kan ende med at tage magten i familien.
Dominanssvage hunde vil let opleve konfliktsituationer som før og forsigtighed skal udvises.
Husk de tre kritiske faser.
1. kritiske fase = 13 – 16 uger.
2. kritiske fase = 07 – 10 måneder.
3. kritiske fase = 17 – 22 måneder.
Hver kritisk fase varer cirka 3 uger.
Ikke alle hunde er lige påvirkelige, og ved nogle hunde mærker man næsten ingen forandring. Husk desuden at terminerne kan variere fra hund til hund; men tendensen er, at mange af de driftstærke hunde modnes senere.
HVALPENS ALDER.
Hvalpens faser er en kort omtale af de forskellige tidsfaser og skal bruges som vejledende og ikke som en færdig løsningspakke.
Derfor – pas på med konsekvens og lederskab. Træn desuden med lyst og engagement - på hundens betingelser - og med ” redskaber” som hunden finder spændende.
Hvor gammel er hvalpen?
Tidligere sagde man 1 menneskeår = 7 hundeår, men det passer ikke helt. Nedenstående tabel rammer nok meget rigtigt med variationer.
| 3 hunde mdr. = ca. 4½ menneske år |
| 6 hunde mdr. = ca. 10 menneske år |
| 9 hunde mdr. = ca. 14 menneske år |
| 12 hunde mdr.= ca. 18 menneske år |
| 18 hunde mdr.= ca. 20½ menneske år |
| 24 hunde mdr.= ca. 23 menneske år |
| 30 hunde mdr.= ca. 25½ menneske år |
| 3 hunde år = ca. 28 menneske år |
| 5 hunde år = ca. 32 menneske år |
| 6 hunde år = ca. 40 menneske år |
| 11 hunde år = ca. 60 menneske år |
En anden meget vigtig egenskab hos menneske og hund er, at de er i stand til at lære gennem iagttagelse (Modelindlæring).
Som et lille barn efterligner forældrenes eller andres måde at udtrykke sig på, overtager også en hvalp bestemte adfærdsmønstre fra ældre hunde - hvis den regelmæssigt er sammen med dem eller ofte iagttager dem.
Selve indlæringsprocessen forløber således:
Det unge dyr betragter først forældrenes eller artsfællernes bevægelser med øjnene, hvorefter hvalpen begynder at udføre det iagttagne bevægelsesforløb på nøjagtig samme måde.
Forældres eller artsfællers adfærd bliver altså overført på dens egen adfærd i leg og bliver derved samtidigt indlært. (Modelindlæring)
FODRING AF HVALPEN.
Det skal ikke være en videnskab at fodre en hund, men omtanke og sund fornuft er en god ting i den sammenhæng, og tager man udgangspunkt i hvordan det foregår i naturen, er man på rette spor.
Når man ser på en flok ulve, der har nedlagt et bytte, så er det lederen og de højest rangerende dyr, der går til ”fadet” først, medens den unge ulv eller hund må vente til sidst. På det tidspunkt er der kun nogle smårester tilbage, og når de er spist, ligger de unge dyr og hvalpene og gnaver ben og atter ben……….derfor ser du aldrig et ungt dyr i naturen, der ikke er slankt.
Eksempel på fodring af den lille hvalp:
| Morgen…………… |
Lidt havregryn el. cornflakes rørt ud i et surmælksprodukt (A-38 el. lign.)
|
| Middag……………. |
En skive tørt, mørkt rugbrød påsmurt et tykt lag torskerogn/leverpostej el. lign. |
| Aften……………… |
Et lødigt, velbehandlet hvalpefoder – gerne strøet ud over græsplænen, så hvalpen skal bruge tid på at søge efter sin mad. |
HUSK: Når hunden er fodret, skal den have ro og ikke udsættes for fysiske anstrengelser.
Den lille hvalp bør jævnligt have en blød, rå kalveknogle for at sikre kalkoptagelse til skelet og knogler, samt styrke kæbemuskulaturen og holde tænderne rene.
I rå kødben findes den mest perfekte balance mellem calcium og phosfor, som er så vigtigt for dannelsen af skelettet.
Brug aldrig varmebehandlede knogler.
Naturkost.
Ingen kender hundens ernæringsmæssige behov 100 procent, så for at variere fodringen så meget som muligt - hvilket giver hunden en sundere tarmflora – kan den også fodres på en mere naturlig måde: nemlig med Naturkost, som består af:
- 1/3 råt kød – kallun eller kæbekød
- 1/3 mørkt brød (skal være tørt p.g.a. syreindholdet), kogte ris, havregryn, pasta eller lign.
- 1/3 rå grøntsager – alle former (bedre optagelse, hvis de er blendet eller presset).
Fra 2 – ca. 5 mdr. fodres hvalpen 3 x dagligt (med ca. 8 timers mellemrum). Fra 5 – ca. 11 mdr. fodres hvalpen 2 x dagligt og herefter er det tilstrækkeligt at fodre 1 gang i døgnet, når hunden efterfølgende kan hvile.
Hvalpens tilvækst bør foregå i et så langsomt tempo som muligt, så knogledannelsen bliver optimal. Derfor er det vigtigt at hvalpefoderet er af en god kvalitet – og du bør sørge for, at foderet ikke indeholder mere end:
PROTEIN: 24 – 26 %
FEDT: 12 – 14 %
og aldrig animalske biprodukter.
Fedt omdannes til energi og styrer samtidig væksthastigheden.
Protein er populært sagt byggesten.
Hvalpefoder er for- og varmebehandlet på en anden og mere intensiv måde end voksenfoder, derfor er det vigtigt, at du fortsætter med at give hvalpefoder, indtil hvalpens knoglevækst stopper omkring 11 – 12 mdr.s alderen.
Forfald ikke til den desværre temmelig udbredte opfattelse, at man sagtens kan give voksenfoder fra omkring 6 mdr.s alderen. Gør man det, sker der det, at hvalpen kan udnytte noget af voksenfoderet 100 % medens andet af det kun udnyttes 50 % – derved sker der en skævvridning af hvalpens vitamin- og mineraloptagelse, hvilket han have katastrofale følger for udviklingen af skelettet.
Kost og hofteledsdysplasi.
Nogle dyrlæger har lavet et forsøg, der skulle be- eller afkræfte om den mængde af foder man giver sin hund fra 8 ugers alderen havde indflydelse på hundens HD.
De har lavet forsøget med labradorer fordi, det var for usikkert at bruge schæferhunde grundet HD statistikken. De tog 48 labradorer opdelt i 2 grupper. Det ene hold på 24 hunde fik den mængde foder de kunne spise, den anden gruppe, kontrolgruppen fik 75 % af den anbefalet mængde foder for hvalpens/hundens alder. Dyrlægerne førte kontrolrøntgen af alle hundene, de var 30, 42, 54, 78 og 104 uger gamle. Allerede ved første røntgen var der i den gruppe hvalpe, der fik fri mængde af foder dårligere hofter end i kontrolgruppen. Da hundene var 2 år gamle, var der i gruppen med fri mængde foder 16 hunde ud af 24, der havde HD og i kontrolgruppen var der 7 ud af 24, der havde HD. Røntgenmetoden der blev brugt hed OFA – Orthopedic Foundation for Animals. De lavede en tilsvarende røntgen, som svarede til den svenske metode, og der viste det sig at i gruppen med fri foder var 18 ud af 24, der havde HD og i kontrolgruppen 5 ud af 24 hunde.
Konklusionen er at hunden kan fodres til HD, og anbefalingen fra dyrlægerne der foretog forsøget er, at hvalpen kun skal havde foder så at sige så den overlever. Dyrlægerne kom også frem til, at det bedste tidspunkt at fotografere for HD er når hunden er 15 mdr. (hvis billederne skal bruges til bedømmelse og stambogsføring). Derefter er der ingen ændringer, men fra 12 – 15 mdr. kan der ske en forbedring, viste det sig, ved de hunde der var i kontrolgruppen.
Ormekur i uge 6 + 11 og Vaccination i uge 7 + 12 .
Hvalpen bør have fået en ormekur, inden den forlader opdrætteren (7 ugers alderen
Du skal så selv give den en ny kur, når den er 11 uger, således at den er fri for indvoldsorm, når den skal vaccineres i en alder af 12 uger
Hvalpene er fra fødslen - gennem modermælken - beskyttet imod diverse hundesygdomme og denne beskyttelse kan i visse tilfælde række ud over de første 3 levemåneder, således at vaccinationen i 12 ugers alderen afvises af hvalpens eget immunforsvar, hvorfor den for en sikkerheds skyld altid skal vaccineres igen i 16 ugers alderen.
En ny og bredspektret behandling imod de forskellige tarmparasitter (ormekur) gives endnu en gang, når hvalpen er omkring 5 mdr., da hvalpens mavesyre endnu ikke er så kraftig, at den selv kan regulere tingene.
