Generalforsamling og uddeling af vandrepokaler
Vi har afholdt vores årlige generalforsamling, hvor vi blandt andet har uddelt årets vandrepokaler. Vi ønsker at sige stort tillykke til årets vindere:
Bedste resultat i kriminalklassen: Charlotte Svendsen – 204,1 point ved Om-rådeturneringen afholdt af Vendelbo i Ålbæk.
Bedste resultat i patruljeklassen: Anne Kjærsgaard – 189,6 point ved udtagelseskonkurrencen i Hjørring.
Bedste resultat i unghundeklassen: Margrethe Larsen – 153,5 point ved unghundekonkurrencen i Hobro.
(Desværre intet foto endnu)
Derudover kan vi meddele, at bestyrelsen forbliver uændret efter generalforsamlingen.
Tak til alle, der deltog, og for det store engagement i foreningen!
Lørdag var det tid til årets store juleafslutning i klubben, og hvilken dag det blev! Traditionen tro startede vi dagen med en holdkonkurrence, hvor både hund og fører blev sat på prøve i forskellige opgaver. Der blev dystet i både kødbenskast, nosework, agility, blindeføring og sejlads.
Konkurrencen var tæt, men sejren gik til Margrethe og Christina fra hold Tinka, som nu kan bryste sig af æren, en lækker æske chokolade og… det helt store ansvar: At planlægge juleafslutningen næste år!
Efter kåringen af vinderne blev vandrepokalen for årets bedste resultat i lydighedscuppen også uddelt. Den gik i år til Birger. Stort tillykke med det flotte resultat!
Dagen blev afsluttet med en overdådig julefrokost, hvor der blev delt gode historier og hyggelige minder fra året, der er gået. En stor tak til køkkenpersonalet, tilrettelæggerne og alle, der bidrog til at gøre dagen helt fantastisk.
Nu ser vi frem til en velfortjent juleferie, som varer frem til den 11. januar. Vi glæder os til at starte det nye år med morgenmad og et kort medlemsmøde kl. 9.30. På gensyn i det nye år!
Billeder fra dagenNYUDDANNEDE DOMMERE I KLUBBEN STYRKER HOLDET!
Her i efteråret har seks dommeraspiranter fra Område 1 gennemgået dommeruddannelsen i Dansk Politihundeforening som blev afholdt i vores klub af dommeruddannere Carsten Svendsen og Carsten Henriksen. Vi er utroligt glade for at kunne meddele, at tre af disse aspiranter kommer fra vores egen klub. Nemlig Charlotte, Kent og Hans Jørn. Det betyder, at vi nu har øget antallet af dommere i klubben fra fem til otte.
Som godkendt dommer har man mulighed for at dømme lydighed i alle klasser samt øvelse 7, 8 og 9 i ungehunde- og patruljeklassen. Senere kan man tage en videreuddannelse som dommer i alle øvelser i alle klasser. Det er en stor styrkelse af vores kapacitet som klub, at vi har fået nye dommere på holdet, og vi ser frem til at se dem i aktion ved fremtidige arrangementer.
Vi ønsker alle de nyuddannede dommere et stort tillykke og takker dem for deres engagement og indsats! Dette er et vigtigt skridt for at sikre kvaliteten og udviklingen af vores sport i området.
.