Opfølgende kursus: Motiveret byttedrift – Teori og praktik
Vi har igen i år inviteret David Mach op til en spændende dag med fokus på bidearbejde.
Pladserne fordeles efter først til mølle princippet. Man kan sagtens deltage selvom man ikke deltog sidste gang.
Dagen bliver en fokuseret kursusdag med både teori og praktiske øvelser indenfor bidearbejde, hvor vi dykker ned i hundens byttedrift og ser på, hvordan vi bedst kan motivere den. Dette er relevant både inden for forsvarsarbejde og i høj grad også i forbindelse med lydighedsøvelser.
Dagens instruktør er David Mach – aktiv bidefigurant i 18 år. David er grunduddannet i Schæferhundeklubben for Danmark, oplært af en spansk instruktør og lidt af en teori-nørd. David arbejder primært med tjeneste- og konkurrencehunde og er desuden også selv konkurrencehundefører i PH.
David er en utrolig dygtig figurant, som med sine store viden og tekniske kunnen arbejder på at højne kvaliteten af bidearbejdet i PH, blandt andet gennem sit virke som Indlæringsfigurant-instruktør i foreningen. Samtidig er han en god formidler, der med højt humør fører deltagerne gennem dagens program.
Gå ikke glip af denne mulighed for at dykke ned i hundens arbejdsmotivation og optimere jeres samarbejde!
Hvad du får ud af dagen:
En bedre forståelse for, hvordan hunden arbejder.
Redskaber til at øge motivationen hos både hund og fører.
Forbedret bevogtning og slip-kommando.
Praktisk information: Dagen starter kl. 8.00 med morgenmad og varer til ca. 15.30 hvor vi afslutter med eftermiddagskaffe.
Vi mødes i klubhuset på Ørhedevej.
Deltagere med hund: 10 pladser, hvor vi arbejder aktivt med den teoretiske viden og motivation.Pris 150 kr.
Observatører: 20 pladser, der kan følge undervisningen og få indsigt i træningen. Pris 50 kr.
Tilmeldte:
Deltager med hund
Observatør
Anton
Marianne
Carsten Svendsen
Birger
Sofia
Frederik
Margrethe
Søren
Palle
Elisabeth
Kent Larsen
Charlotte
Diana
Hans Jørn
Anne
Maja
Marian
Ved tilmelding angives om man vil bestille morgenmad og frokost.
Prisen for deltagelse i kurset + forplejning betales ved tilmelding til MobilePay 42798
Områdeturneringen for unghunde afholdes i Hjørring d. 8/3-25.
Sidste tilmelding d. 26/1-26.
SAMTRÆNING I HOBRO
Foråret samtræning arrangeres i år af Hobro.
Invitation udsendes på mail.
Unghundekonkurrence afholdes i Dronninglund d. 29/3-26.
Sidste tilmelding d. 16/2-26.
Invitation til kursus i Specialsøg / Nosework
Nu har du muligheden for at være med til en spændende kursusdag, når vi sætter fokus på specialsøg / nosework – en spændende og stærkt voksende disciplin i hundeverdenen! Selvom nosework ikke er en formel disciplin i vores forening, ligger det helt naturligt inden for Dansk Politihundeforeninges formålsparagraf, hvis første punkt lyder: ”at skabe interesse for opdræt og dressur af politihunde og deres praktiske anvendelse inden for politiets arbejde og blandt civile medlemmer”. Nosework minder nemlig i høj grad om politiets specialhundesøg, hvor hunden lærer at arbejde målrettet i forskellige miljøer efter bestemte typer af fært.
Hvad kan du forvente af dagen? På kurset vil du:
Få konkrete værktøjer, så du selv kan komme godt i gang med nosework-træningen
Få indblik i teorien bag specialhundesøg og forstå principperne bag det strukturerede søgearbejde
Se praktiske eksempler på arbejdet med hunde via demonstrationshunde
Få inspiration til, hvordan du opbygger en tydelig, sikker og selvstændig markering
For at vi kan nå så meget viden og formidling som muligt, er dagen tilrettelagt som et teori- og demonstrationskursus.
Der er derfor desværre ikke mulighed for at medbringe egen hund denne gang – men du går hjem med masser af inspiration og redskaber til selv at komme i gang. Kurset afvikles indenfor i hal, så vi er uafhængige af vejret.
Hvad er nosework? Nosework er en aktivitet, hvor hunden lærer at finde og markere bestemte dufte i forskellige miljøer – både inde, ude, i køretøjer og i beholdere. Hunden arbejder intenst og fokuseret, og målet er en tydelig, sikker og selvstændig markering.
Hvem kan deltage? Det fantastiske ved nosework er, at alle hunde kan være med – uanset race, blanding, alder eller eventuelle fysiske skavanker.
Det er en skånsom, mental aktivering, hvor hunden arbejder i sit eget tempo – og ofte vokser markant i selvtillid og arbejdsglæde.
Konkurrence og prøver For dem, der får lyst til mere, er der mulighed for at deltage i prøver og konkurrencer i regi af DKK. Nosework giver et solidt fundament for præcist og struktureret søgearbejde i mange forskellige miljøer.
Hvorfor skal du være med?
Styrker samarbejdet mellem hund og fører
Giver mental stimulering på højt niveau
Opbygger sikker og tydelig markering
Kan trænes både ude og inde
Egner sig til både nybegyndere og erfarne hundeførere
Tid og sted: 12. april 2026 kl. 9-15. Morgenmad serveres fra kl. 8.30. Banen 3, 9330 Agersted Instruktør: Peter Dyrberg Holm Specialhundefører ved Politiet Pris: 150kr for medlemmer af PH Vendelbo 200kr for gæster Prisen er inclusiv morgenmad, frokost og kage. Tilmelding: Tilmeld via dette link. Tilmeldingen er først gældende når betalingen er registreret via MobilePay 42798. Skriv ”Nosework" i beskedfeltet. Sidste tilmelding mandag d. 30/3-26
Vi glæder os til at introducere denne spændende disciplin og håber, at mange har lyst til at snuse med!
Oprykningskonkurrencen for kriminal + vinderhunde afholdes af Brovst d. 25/4-26.
Sidste tilmelding d. 16/3-26.
Oprykningskonkurrence for patruljehunde afholdes i Vendelbo d. 26/4-26.
Sidste tilmelding d. 16/3-26.
Områdeturneringen for patruljehunde afholdes i Hobro d. 14/6-26.
Sidste tilmelding d. 4/5-26.
Områdeturneringen for kriminal- og vinderhunde afholdes i Vendelbo d. 21/6-26.
Sidste tilmelding d. 11/5-26.
Udtagelse for kriminal- og vinderhunde i sektion 1 afholdes d. 26/8-26.