Da jeg for godt 2. år siden blev spurgt om jeg ville være klasseleder i vinderklassen var jeg ikke i tvivl om det var en opgave jeg gerne ville påtage mig.
Jeg skulle finde en assistent og valget faldt på Klaus Larsen fra Sønderborg ph., Klaus er en person jeg har tillid til og han er meget stedkendt, en kæmpe fordel da jeg ikke er så kendt i det område. Vi har et rigtig godt samarbejde om opgaverne, det er en fornøjelse.
Selv har jeg deltaget adskillige gange med hund ved DM og opnået ganske fine resultater gennem tiden, tror det bliver 23 gange i alle 3. klasser.
Desuden adskillige gange som dommer og nogle gange som figurant. Har medlem i foreningen i nu 42 år og har haft et hav af dejlige oplevelser, jeg nyder stadigvæk at træne og være til konkurrence. Det sociale samvær en lige så vigtig for mig, det er her jeg lader op til hverdagen igen. Jeg har siddet i lokal bestyrelse i mere end 25. år, område bestyrelse i 12. år, samt arbejdsudvalg i 5. år. Har desuden været dommeruddanner i området og været kåringsmand i 16 år.
Personligt skal jeg til at starte med en ny hvalp og det glæder jeg mig meget til.
Jeg vil ønske det bedste for alle deltager ved DM i Syd.
Benny Lund
Aabenraa politihundeforening.
Jeg hedder Klaus Larsen. Og har været medlem i PH i snart 30 år. Har mest været aktiv lokalt i Sønderborg, hvor jeg også har været bestyrelsesmedlem i en årrække, har tilrettelagt konkurrencer lokalt, i område 3 og også officielle konkurrencer.
Jeg har altid haft lidt ”alternativ” hund. Det giver jo ekstra udfordring og knapt så høje ambitioner om topresultater. Har dog deltaget ved DM i patruljeklasse en enkelt gang.
Da Benny spurgte, om jeg ville være assistent sammen med ham, var jeg først lidt tøvende, men udfordringen og oplevelsen af et DM fra den side vandt. Jeg glæder mig til at være en del af det sammen med dommere, figuranter og mange dygtige hundeførere.
Godt DM til jer alle.