Referat ordinær generalforsamling
Dansk Politihundeforening, Skovbo Afd., afholdt ordinær generalforsamling søndag den 22. februar 2026 kl. 14:00 i klubhuset Vollerslevvej 12, 4623 Bjæverskov.
Punkt 1. Valg af dirigent
Mogens Fruergaard blev enstemmigt valgt af forsamlingen til dirigent.
Det blev præciseret af dirigenten, at den ordinære generalforsamling skulle have været afholdt søndag den 25. januar 2026, men denne blev rykket da tidligere formand, Finn Benny Andersen, meldte sig ud af Dansk Politihundeforening.
Der blev udsendt en ny indkaldelse til klubbens medlemmer den 21. januar 2026, hvoraf det fremgik at der indkaldtes til ekstraordinær generalforsamling. Samme dag blev der sendt en rettelse ud, som præciserede, at det ikke var en ekstraordinær generalforsamling der indkaldtes til, men derimod en ordinær. Rettelsen og forløb i øvrigt blev afstemt med Hovedbestyrelsens Sekretariat.
Indkaldelsen til ordinær generalforsamling konstateredes overholdt med de 4 ugers varsel jf. vedtægterne.
Ingen af de tilstedeværende havde et problem med at den udsatte generalforsamlingen derfor blev afviklet den 22. februar 2026.
Punkt 2. Valg af 2 stemmetællere
Leif Eriksen og Per Due blev enstemmigt valgt af forsamlingen til stemmetællere.
Anne Andersen blev enstemmigt valgt af forsamlingen til referent.
Det blev konstateret at der var 22 stemmeberettigede tilstede og 1 fuldmagt til dagens generalforsamling.
Punkt 3. Formandens beretning
Ordet blev givet til Mikkel Hindborg, som på vegne af bestyrelsen, var valgt til at fremstille formandens beretning. Mikkel præciserede at han ikke var formand på dagens generalforsamling, men at han ville gøre sit bedste for at fylde hullet efter de tidligere formænd Dennis Rasmussen og Finn Benny Andersen.
Beretningen blev gennemgået med årets aktiviteter og resultater. Der blev sagt en stor tak til alle hjælpere, dommere, figuranter, klubmedlemmer, m.m. som har støttet klubbens aktiviteter gennem året, hvad end det har været i konkurrenceøjemed, træningsmæssigt, eller via vedligeholdelse af klubben.
Udfordringerne klubben har været igennem i 2025 og det faldende medlemstal blev også nævnt. Klubben har behov for støtte fra sine medlemmer til kommende aktiviteter og for at styrke fællesskabet, så klubben kan komme på fode igen.
Beretningen blev enstemmigt godkendt.
Punkt 4. Kassereren forelægger det reviderede regnskab til godkendelse
Forinden kasserer, Annitha Munkholm, fremlagde regnskabet, blev det præciseret at regnskabet var underskrevet af tidligere formand, Finn Benny Andersen, da regnskabet er færdiggjort inden hans udmeldelse af Dansk Politihundeforening. Dette var afstemt med Axel Ahm.
Annitha fremlagde regnskabet for 2025, med følgende overordnede kommentarer:
Indtægter
Udgifter
Årets resultat
Samlet set giver indtægter minus udgifter et resultat for 2025 på kr. 28.910,19 kr.
Kommentarer til regnskabet
Mogens Fruergaard spørger ind til posten for IT omkostninger. Mikkel Hindborg svarer, at der kigges på Skovbos samlede hjemmeside- og økonomistyringssystem Foreningslet. Derudover kigger bestyrelsen også på den hjemmeside der er tilgængelig via hovedforeningen. Den nye bestyrelse har som mål, at finde ud af hvordan man lettest og hurtigst muligt kan overgå til den nye hjemmeside, samt hvad man gør ift. et nyt system til styring af klubbens økonomi og tilmelding til konkurrencer.
Spørgsmål fra Leif Eriksen ift. lydighedsholdet og annoncering. Leif nævner aktiviteter, der kan føre til deltagelse fra flere brugshunde, som kan sendes videre til kåring og konkurrenceprogrammet. Leifs forslag er noteret, og bliver diskuteret videre i den nye bestyrelse.
Christina Monefeldt spørger ind til forsikringer: Har bestyrelsen tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring? Bestyrelsen svarer at det har man ikke, og at det er noget den nye bestyrelse vil diskutere videre.
Det blev samtidigt bemærket at nedgangen i antal medlemmer for 2026 ikke forventedes at påvirke årets resultat væsentligt, da en del af medlemsskabsindtægterne videre afregnes til området og hovedforeningen.
Status/balancen blev gennemgået. Leif Eriksen spurgte ind til om aktivet for inventar var retvisende. Mogens Fruergaard og Annitha Munkholm svarede at man løbende gennemgår om posterne skal nedskrives yderligere.
Regnskabet blev enstemmigt vedtaget.
Forslag til kontingent for 2027 blev gennemgået. Kontingent til hovedforeningen er steget med 100 kr. pr. medlem. Kontingent til området er ikke steget. Der foreslås ingen ændringer til kontingent i 2027. Generalforsamlingen er hermed orienteret om kontingent for 2027.
Punkt 5. Indkomne forslag
Der er ikke modtaget nogen indkomne forslag.
Punkt 6. Valg af bestyrelse og suppleanter
Valg af formand
Bestyrelsen indstiller derfor Mikkel Hindborg Iversen til posten som formand – 2 år.
Mikkel blev enstemmigt valgt til formand.
Valg af kasserer
Annitha Munkholm ønsker ikke genvalg – bestyrelsen foreslår Theo Frederiksen – 1 år.
Theo var desværre forhindret i at møde op til dagens generalforsamling, men har fremsendt skriftlig tilkendegivelse om at han gerne vil stille op til posten. Theo blev enstemmigt valgt til kasserer.
Valg af bestyrelsesmedlemmer
Anne Andersen ønsker ikke genvalg – bestyrelsen foreslår Torben Nielsen – for 2 år. Bestyrelsen indstiller desuden Claus Carlsen til posten som bestyrelsesmedlem – for 2 år.
Torben og Claus blev enstemmigt valgt til bestyrelsesmedlemmer.
Valg af bestyrelsessuppleanter
Bestyrelsen foreslår: Mogens Fruergaard – 1. suppleant, Alexandra Hindborg Iversen – 2. suppleant.
Mogens og Alexandra blev enstemmigt valgt til bestyrelsessuppleanter.
Punkt 7. Valg af revisor og suppleanter
Valg af revisor: Annitha modtager valg hertil. Valg af revisorsuppleant: Karen Olsen – modtager genvalg.
De blev begge enstemmigt valgt.
Punkt 8. Eventuelt
Leif Eriksen nævner at man er nødt til at være målrettet for at få nogle hunde til klubben, og opfordrer alle til at være dette. Foreslår åbent hus arrangementer med øl og pølser.
Leif Eriksen har stor tiltro til Mikkel som ny formand. Råder alle medlemmer til at tænke over at to formænd er gået på kort tid. Anbefaler at vi køber os til hjælp med hjemmesiden hvis vi har behov for det. Tine Mayner nævner at vi har adgang til &Rasmussen gratis.
Mogens Fruergaard Mikkel Hindborg Iversen Anne Andersen
Dirigent Formand Referent
Referat ordinær generalforsamling i støtteforeningen i Skovbo Afd.
Dansk Politihundeforening, Skovbo Afdelings støtteforening, afholdt ordinær generalforsamling søndag den 22. februar 2026 kl. 14:00 i klubhuset Vollerslevvej 12, 4623 Bjæverskov.
Punkt 1. Valg af dirigent
Mogens Fruergaard blev enstemmigt valgt til dirigent.
Punkt 2. Formandens beretning
Mikkel Hindborg fremsatte endnu engang formandens beretning på vegne af bestyrelsen.
Støtteforeningen har i 2025 indkøbt en hjertestarter til foreningen.
Punkt 3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab
Annitha Munkholm fremlagde regnskabet for 2025. Der har været en postering, som er hjertestarteren.
Karen Olsen spørger om hvorvidt bankindeståendet skal investeres. Det er noget den nye bestyrelse vil kigge på.
Leif Eriksen foreslår et bankskifte som en mulighed for at opnå højere forrentning af bankindestående.
Jens Andreasen foreslår at man kigger ind i om man kan købe noget skov. Det er også noget den nye bestyrelse vil kigge nærmere på.
Punkt 4. Indkomne forslag
Ingen indkomne forslag.
Punkt 5. Eventuelt
Ingen punkter til eventuelt.
Dirigenten afrundede begge generalforsamlinger, og ønskede held og lykke til den nye bestyrelse.
Direkte adspurgt af dirigenten tilkendegav de tilstedeværende, at de var OK med dirigentens måde at styre tingene på.
Mikkel takkede Annitha og Anne for samarbejdet i bestyrelsen.
Der blev råbt længe leve Skovbo PH afdeling.
Mogens Fruergaard Mikkel Hindborg Iversen Anne Andersen
Dirigent Formand Referent