VESTHIMMERLAND
7
6
5
4
3
2
1
OMRÅDE
OMRÅDER
FORSIDE
Logo
NYHEDER & INFO

21/01 2024
Vi har besluttet at tilbyde alle i klubben et kursus i klikkertræningens principper - at bygge hundens adfærd op omkring frivillighed og positiv forstærkning af ønsket adfærd. Kurset vil hjælpe hvert medlem med nye teknikker og give en dybere indsigt i den forskning og viden, der ligger til grund for træningskonceptet. 

Kurset bliver betalt af klubben.

Kurset bliver afholdt i forbindelse med lørdagstræningen, hver anden lørdag frem til sommer. Se planlagte kursusdage i AKTIVITETSKALENDER og hold øje med Facebook gruppen om der skulle komme ændringer :)
 


21/01 2024
Forårets kursus for hvalpe, unghunde, familiehunde med ejer starter snart. Som noget nyt kalder vi kurset for "Kørekort til hund", fordi hvalpe, unghunde, og gamle hunde sagtens kan gå på det samme hold. Læring foregår på den samme måde livet igennem, og træningen tager hensyn til, hvad hunden og ejeren allerede kan, uanset om det er meget eller lidt. 

Kom og hør mere til info møde den 30. januar kl 16.30 i Klubhuset.


07/12 2023
Hej, kommende kursist

Vores forårs- og efterårskurser retter sig mod ejere, der står med en hundehvalp eller en familiehund, som gerne skulle lære at samarbejde og begå sig - i familien og udenfor hjemmet. De fleste kalder dette for "Lydighedstræning". Vi kalder det "KØREKORT TIL HUND" .
I gammeldags forstand handler lydighedstræning om, at få hunden til at lystre på forskellig vis, når der gives en kommando på menneskesprog. Men at bruge menneskesproget til at lære en hund noget, er ikke et naturligt sted for hunden at starte sin læring som familiemedlem. Den forstår jo i udgangspunktet overhovedet ikke, hvad vi siger. Men den forstår tonefaldet. 

Træningen hos os tager konsekvent udgangspunkt i hundens forståelse. Den viser os sin forståelse gennem sin adfærd og den snakker til os på hundesprog. Vi viser hunden, hvad der er ønskeligt ved at belønne den og vi ignorerer uønsket adfærd. På den måde bliver den ønskede adfærd dominerende og den uønskede adfærd går i glemmebogen. En hundeejer skal derfor lære mange ting: hundesprog, at observere adfærd, at belønne på det rigtige tidspunkt, at tilrettelægge træningen, så hunden nemt kan opnå at blive belønnet. Alt dette hjælper vi dig med. 
Se opslag på Facebook

Et kursus hos os giver dig et solidt ståsted, så du kan udvikle et godt samarbejde med din hund.

For at deltage i et kursus hos os med hund, skal du have en lovpligtig ansvarsforsikring for din hund, den skal være vaccineret og racemæssigt skal den være lovlig.  Det er også muligt at deltage som observatør, hvis man venter på en hvalp eller overvejer at anskaffe hund.

Den allerførste lektion er obligatorisk - det vil sige, at du kun kan deltage i resten af kurset, hvis du deltog i den første lektion. 

Første lektion foregår i Klubhusets lokaler og er uden hund. Her giver vi en teoretisk og praktisk introduktion til vores træningsmetode samt praktisk info iøvrigt, så du kan møde op til den 2. lektion med de praktiske ting i orden. 

Et kursus med ialt 11 lektioner koster 750 kr., som skal være indbetalt inden 3. lektion. Deltagelse som observatør koster 500 kr. og skal ligeledes være indbetalt inden 3. lektion. 

Du bliver skrevet op ved at ringe til enten formand Holger Madsgaard på 2172 4459 eller kasserer Ellen Salomonsen på 4040 1997. 
 


07/12 2023

Vi har en aftale om at benytte Vilsted Idrætsforenings klubhus på aftalte tidspunkter.

"Klubhuset" 
Ranumvej 31, Vilsted
9670 Løgstør

Skriv til: bestyrelsen@phvesthimmerland.dk

eller ring:

Formand
Holger Madsgaard
2172 4459

Kasserer
Ellen Salomonsen
4040 1997


07/12 2023
Vi har nu flyttet vores hjemmeside til Hovedforeningens platform. Siden vil blive udviklet med nye funktioner i de kommende måneder.
Ønsker og ideer modtages gerne på SMS, send dem til kassereren, Ellen Salomonsen på 4040 1997