×
DANSK POLITIHUNDEFORENING NÆSTVED AFD.
7
6
5
4
3
2
1
OMRÅDE
OMRÅDER
FORSIDEOpvisningsholdFor medlemmerKennelerINTERN

Foreningen har klubhus på Fasanvej 60 4700 Næstved. 
Siden 31-08-1945 har foreningen haft klubhus og træningsarealer på Garderhusarregimentets område.
 

Klubhuset er beliggende på et meget smukt naturområde, med udsigt til Kalbyrisskoven. Området hører under Garderhusarkasernen og på området er det muligt at træne lydighed, stop, felter og korte spor.
Til at træne rundering har foreningen lejet 2 store skovområder.
Når vi skal træne spor foregår det som regel på lånte arealer. Takket være flinke landmænd lykkes det som regel, at finde egnede arealer nok til at alle aktive hundeførere kan træne spor gennem hele sæsonen.

Den hundefører fra Næstved som er bedst placeret, uanset placeringsnummeret, skal sende resultaterne til mig på  hsp@stofanet.dk(eller ringe  til H/P, mit nummer står på telefonlisten, men kun hvis ikke man har adgang til Internettet) . Der skal også stå navne på de Dommere og Figuranter fra Næstved som har været med, hvad de har dømt eller figureret i, navn på tilrettelægger,  Lisbeth Lindebæk skal bruge det til vores Dommer og Figurant kartotek, jeg vil så videresende oplysningerne til  Lisbeth Lindebæk.

Dette gælder også for hundeførere i natøvelser, samtlige deltageres for og efternavne, afdeling, hundens navn (gerne kennelnavn også) og point.

Hvis ikke der står disse ting i det program I får udleveret af tilrettelæggeren, så spørg hende/ ham eller nogle af de andre deltagere og skriv det ind i jeres program så I kan sende det til mig (H/P) når I er kommet hjem.
Regler for føl ordningen (ikke kårede hunde). Såfremt man er ude med Instruktør er der ingen adgangs - restriktioner

 

 
Regler for nye medlemmer som vil være Figuranter.
Som ikke uddannet figurant kan man kun figurere i samarbejdskonkurrencer el. lokalekonkurrencer. (ikke gældende konkurrencer) Gældende konkurrencer er unghunde oprykningen, opryknings konkurrencer om foråret & udtagelses konkurrencer om efteråret i Patruljeklassen, kriminalklassen & vinderklassen.  Der skal man være uddannet figurant for at kunne deltage.   
Områdemøde
Dansk politihundeforening  er delt op i 7 områder. Hvert område vælger en områdeleder og en områderepræsentant.
Dette foregår på det årlige områdemøde. Områdelederen har kontakt til hovedbestyrelsen.
Det er derfor her du har mulighed for at påvirke, hvad der sker i Dansk Politihundeforening.
Ved at møde op til områdemødet, har du mulighed for at give din holdning til kende.
På områdemødet kan man fremkomme med de ting, man mener kan laves anderledes, forbedres eller stille forslag som man ønsker skal  drøftes i hovedbestyrelsen. Altså din mulighed for at få indflydelse i dit område.

Områdelederne skal varetage såvel faglige som sportslige interesser i området. Man kan komme med sin uforbeholdne mening om de der repræsenterer området og det de laver og hvordan de gør det. F. eks alt omkring kåringer.  F. eks hvis man er utilfreds med at der er for lang ventetid mellem prøvekåring og kåring.

Denne side er lavet til Dansk Politihundeforening - Næstved Afd.

Siden er primært oprettet med det formål, at virke som opslagstavle for medlemmer af lokalforeningen og sekundært, at give information om foreningen til alle der måtte have interesse.

Er du interesseret i at modtage et nyhedsbrev om siden - sådan at du pr. mail får at vide når der sker væsentlige opdateringer eller indsættes nye resultater, kan du blot orientere Hanne  herom.

Sidens  design er lavet  såfremt ikke andet fremgår specifikt, lavet af Hanne Teilmann Pedersen. 

Alt materiale på denne side må, mod forudgående orientering til web-master, gengives til non-profit formål, hvis det sker med behørig kildeangivelse:
Dansk Politihundeforening - Næstved afdelings hjemmeside: www.danskpolitihundeforening.dk Næstved afdeling

Foreningen påtager sig intet ansvar for eventuelle skader m.v. der måtte opstå på hunde i forbindelse med træning o.l. efter de råd m.v. der forefindes på denne hjemmeside.

Har du spørgsmål eller ris/ros til siden hører vi meget gerne fra dig, da vi gerne vil forbedre siden mest muligt.

Du kan blot kontakte Hanne der er Web-Master på siden. Medlemmer, der har artikler eller billeder som er egnet til siden, er meget velkommen til at aflevere eller sende dem til Hanne.

Resultater fra konkurrencer og kåringer søges indsat på siden hurtigst muligt. Har du nogle resultater, som du mener bør medtages på siden er du velkommen til at sende dem til Hanne.

Wordpress blev offentlig gjort d. 22-06-2015 og er designet af Bilal Jamil. Foreningens "gamle" side blev opstartet den 25. juni 1999 af Kim Østrup-Jeppesen og havde opnået på et år at få ca. 4.300 besøgende.

Med det nye design som blev opstartet 01-04-2002 af Hanne T. Pedersen, har der på ca. 2 1/2 måned  været over 1.600 besøgende og vi nåede at runde de 10.000 inden der var gået et år, det må siges at være et flot resultat.

Efter 13 år har vi opnået et besøgstal på 150.000.

Den 17-02-2011 mistede vi vores tæller og dermed også besøgstallet som var på langt over 100.000, så vi måtte starte på en frisk med en ny tæller.

Den blev startet d. 21-02-2011 og har  d. 23-08-2014 nået 40.161.

Enavn vores webhotel har fået nye tællere hvor de kan lægge det tabte besøgstal ind og det gjorde de for os i går, så nu har vi det rigtige billede af vores besøgstal igen, 152.362 d. 28-06-2015 :-)

Efter 20 år har vi opnået et besøgstal på 1.001.916.
Website i nyt design er opstartet d. 01-01-2023 i CMS system.

Med kommende nye tiltag er det foreningens mål at opnå flere besøgende i det kommende år.

Sidens  fotos, grafik er, såfremt ikke andet fremgår specifikt, lavet af
Web-master Hanne Teilmann Pedersen.

Hanne Teilmann Pedersen m/ Smøgen´s Emma

Hvem er vi?

Dansk Politihundeforening Næstved afdeling er en af de i alt ca. 50 lokalafdelinger af Dansk Politihundeforening.
Hundeførere ved Næstved Politi er medlemmer i foreningen, men de fleste medlemmer er almindelige brugshundeinteresserede mennesker.
I Dansk Politihundeforening var der i 1998 på landsplan 2137 medlemmer.
Heraf er 197 fra sektion 1 (hundeførere indenfor Politiet), 1752 fra sektion 2 (civile hundeførere) og 188 Passive medlemmer.
Vi er i vores lokale afdeling omkring 60 medlemmer.
Cirka halvdelen af vores medlemmer træner og deltager aktivt i konkurrencer med egen hund. Andre medlemmer fungerer som dommere, figuranter og instruktører.
Klik her hvis vil du besøge vores Hovedbestyrelses hjemmeside, hvor du finder
links eller adresser til kontaktpersoner i de enkelte områder.
Foreningen er opdelt i 7 områder.

Facts om vores forening

Vores hovedforening blev stiftet i 1909 og vores afdeling i Næstved i 1945.
Siden 31-08-1945 har foreningen haft klubhus og træningsarealer på Garderhusarregimentets område.
Det grønne logo som ses her på siden, er foreningens officielle og hundeførere modtager stoflogoet i forbindelse med kåring af deres hund.
Andre større foreninger der træner brugshunde kan nævnes DCH og Schæferhundeklubben.