DANSK POLITIHUNDEFORENING
DOMMER- OG PROG*RAMUDVALGET
AXEL AHM – CARSTEN S. HANSEN – STEN HOLST-CHRISTENSEN
Tlf.: 42644733 – 29248873 - 27288080
E-mail: dpu@danskpolitihundeforening.dk
Arbejdsdokument for kåringsmænd 2022.
Udarbejdet på møde for kåringsmændene d. 28-29. MAJ 2022 på Hampen Søcamping.
Til stede var kåringsmændene fra område 1, 2, 4, 5 og 7. Afbud fra Område 3 og 6.
Fra DPU deltog Axel Ahm, Carsten Steen Hansen og Sten Holst-Christensen.
Desuden deltog der kåringsfiguranter fra område 1, 2, 5 og 6.
Der blev om lørdagen fremstillet 2 hunde til kåring, hvoraf 1 bestod og 1 dumpede.
Generelt var kåringsmændene enige om bedømmelserne.
Som grundlag for arbejdsdokumentet blev brugt arbejdsdokument fra 2018, som erstattes af nærværende arbejdsdokument.
Dagsorden/indhold:
1. Nyt siden sidst.
2. Arbejdsdokumentets anvendelse
3. Hvilke hunde kan kåres
4. Hvem kan få kåret hund
5. Gennemgang og tilretning af arbejdsdokument
6. Øvelsernes udførelse og bedømmelse
7. Prøve for hunde bortvist fra konkurrencer (bid/angreb)
8. Udvælgelse af ny kåringsmand.
1: Nyt siden sidst.
Det præciseres at der skal anvendes gængs ærmetype af jutestof.
Kåringsmanden chipscanner nu ALLE hunde som fremstilles til kåring.
2: Arbejdsdokumentets anvendelse:
Der var enighed om, at arbejdsdokumentet først og fremmest er et dokument til brug
for kåringsmændene, men at det offentliggøres på hjemmesiden hvor alle kan gøre sig bekendt med det.
Vedrørende kåringen var der enighed om, at kåringen er en brugshundeprøve, der
sigter mod deltagelse i foreningens konkurrenceprogram.
Der var derfor enighed om, at kåringen både udførelsesmæssigt og
bedømmelsesmæssigt skal sigte frem mod dette indenfor rammerne af
godkendelsesprogrammet for politiets patruljehunde.
Dette vil fremgå af beskrivelsen af de enkelte øvelser.
3: Hvilke hunde kan kåres:
Alle hunde i Dansk Politihundeforening, som en Lokalforening forinden har
prøvekåret og fundet egnet, kan fremstillet til kåring ved kåringsmanden. Der er
således ikke længere nogen ”positivliste”. Ved tvivl kan stambogsføreren kontaktes.
For at stille til kåring med en hund, skal den være stambogsført i Dansk Kennel Klub
og hundeføreren skal have været medlem i mindst 6 måneder.
Kåringsmanden skal spørge ind til dette og har ved adgang til medlemskartoteket
mulighed for at tjekke op ved tvivlstilfælde.
Såkaldte ”muskelhunde” kan jfr. hovedbestyrelsesbeslutning ikke deltage i
videregående træning, idet de alene kan deltage i grundlæggende lydighedskurser.
4: Hvem kan få kåret hunde:
Det skal primært være ejeren eller brugeren af hunden, som fremstiller denne til
kåring, og ejeren/brugeren skal have aktivt medlemskab i Dansk Politihundeforening.
Skal en anden end ejer/bruger fremstille hunden, skal der være helt særlige
omstændigheder som skal afklares i det enkelte tilfælde med stambogsføreren.
Det SKAL kontrolleres, at hunden er korrekt ejerregistreret i Dansk Hunderegister og
på den adresse som hundeføreren er bosiddende.
Kåringsmanden udfører altid – bl.a. som en del af væsenstest – via sin udleverede
chipscanner at nummeret svarer til hundens stambog.
Det findes nødvendigt til dette punkt at tilføje, at ikke medlemmer eller passive
medlemmer ikke er berettiget til at deltage i nogen form for aktivt hundearbejde, f.
eks. som hundefører (§5), hvorfor ejer/bruger skal være optaget som aktivt medlem af
foreningen for at deltage i aktivt hundearbejde og for at få en hund fremstillet til
kåring.
Hovedbestyrelsen har på møde d. 19. JAN 2010 besluttet, at:
Kåringsmanden ved hundeførerens tilmelding til kåring via rette ansvarlige skal sikre
sig, at hundeføreren er medlem af Dansk Politihundeforening, og at vedkommende
hundefører har været medlem af foreningen i minimum 6 mdr. inden hunden
fremstilles til kåring.
5: Gennemgang og tilretning af arbejdsdokument:
Prøvekåringer: der må stilles krav til lokalafdelingerne om, at der afholdes
realistiske prøvekåringer inden hunden indstilles til kåring for at holde
dumpeprocenten nede.
Der var enighed blandt kåringsmændene om ikke at lægge restriktioner på antallet af
forsøg, men at indskærpe lokalafdelingerne deres ansvar i forbindelse med
prøvekåringerne.
Den aktuelle nuværende dumpeprocent ligger på 25-30 %, hvilket er en klar
forbedring – dog er der lokale forskelle.
Efter bestået prøvekåring bør der ikke gå mere end ca. 4 uger før hunden fremstilles
til kåring. Kan dette ikke lade sig gøre, må der laves en ny prøvekåring inden hunden
fremstilles til kåring, såfremt årsagen ikke skyldes forsinkelse hos kåringsmanden.
Kåringsmanden kan nægte en hund/fører at stille op til kåring, såfremt de er dumpet
adskillige gang før og det ikke giver mening at fremstille hunden på ny.
Figuranter til kåring: Der benyttes fast figurant, som er mønstret og godkendt i
stop. Enighed om, at kåringsmændene skal være opmærksomme på og indskærpe for
kåringsfiguranterne, at de ikke må arbejde med hunde netop med henblik på den
enkelte hunds kåring med dem som figurant.
Rækkefølgen af øvelserne: Kåringsmanden bestemmer selv rækkefølgen af
øvelserne ved kåring. Ved "omstilling" gerne starte med "dumpeøvelsen".
Tidsforløb mellem dumpning og nyt forsøg: Enighed om, at 4 uger er passende.
Dog kan kortere tid accepteres, såfremt det af kåringsmanden er skønnet, at det var et
uheld, der gjorde, at hunden ikke bestod. Dog rimelig tid for ikke at danne
præcedens.
Indstilling til kåring: Foretages altid af lokalafdelings formand eller den, der af
lokalafdelingen er udpeget til at indstille. Indstillingen sker, afhængig af det pgl.
områdes egne aftaler, enten via områdelederen eller direkte til kåringsmanden.
Kåringssted: Hunden skal kåres i det område, hvor den hører til. Hvis
kåringsmanden er syg eller langtidsfraværende undtagelsesvis i andet område. Skal
kåringsmanden selv have kåret hund, kan dette foretages ved et andet områdes
kåringsmand.
Tilskuere: enighed om, at det er en selvfølge, at tilskuere kan overvære en kåring.
Kåringsmanden bestemmer, hvorledes det kan foregå, herunder antal og placering.
6: Øvelsernes udførelse og bedømmelse:
Som tidligere nævnt enighed om, at udførelse og bedømmelse af øvelserne, så vidt
muligt skal være som i konkurrenceprogrammet.
Dog lægges der vægt på, at der ved fradrag og bedømmelse af helhedsindtrykket i
lydighedsøvelserne skal tages hensyn til, at der i kåringsprogrammet er færre point til
rådighed end i konkurrenceprogrammet.
Enighed om at lade tævehunde stille op sidst, så man tager størst muligt hensyn til
førere af hanhunde, der stiller op efter en tæve, såfremt det kan være en problematik.
Øvelse 1 - lineføring:
Hundeføreren oplyser fra start, hvis hunden føres på højre side. Dette gælder så for
alle øvelser programmet igennem.
Skævtsidninger et par gange 1-2/10, lidt mere 4-5/10, konstant 1 point + appel.
Linen skal være slap, også i vendinger - ellers trækkes.
Man kan med fordel tage 3 skridts øvelserne spredt i forløbet af øvelsen.
Øvelse 2 - fri ved fod:
Udførelse og bedømmelse i henhold til øvelse 1 – lineføring.
Øvelse 3 - apportering:
Hundeføreren kan vælge at lade hunden aflevere apporten siddende tæt lige foran
føreren eller siddende ved førerens venstre side. Den hundefører der vælger at lade
hunden aflevere apporten siddende tæt foran føreren, må give en ”på plads”
kommando efter apportafleveringen.
Det er underordnet, hvordan hunden efterfølgende kommer på plads om den går bag
om føreren eller går direkte ind.
Øvelsen er først slut når hunden sidder på plads.
Hvis hunden ikke bringer apporten ind så føreren kan nå den, gives 0 point.
Hvis føreren forlader den lodrette udgangsstilling (med begge ben) afbrydes øvelsen.
Øvelse 4 - spring:
Hvis hunden ikke springer første gang, kan der gives ét nyt forsøg, som så er
gældende.
Såfremt hunden springer korrekt i andet forsøg fratrækkes 2 point.
Øvelse 5 - halsgivning:
Hunden fremstilles uden line.
Hundeføreren må ikke kikke ned på sin hund under øvelsen.
Øvelse 6 - afdækning:
Udførelse og bedømmelse som i konkurrenceprogrammet.
Øvelse 7 - spor:
Sporet søges op mellem to tydelige markeringer med en indbyrdes afstand af 20
meter.
Hunden skal opsøge sporet på baglinjen.
Det er tilladt at gå frisøg.
Ved påvisning skal denne være sikker, d. v. s. at hunden skal stoppe op ved
genstanden dække af eller stå indtil HUF overtager.
Hvis hunden går over genstanden anses denne for tabt og man kan ikke bestå.
Sporet skal være uden skarpe knæk men ikke et ligeud spor. Sporet kan forløbe
naturligt gennem terræn og være lagt i buer undervejs. Antallet af de bløde buer
bestemmes af kåringsmanden og skal sikre denne tilstrækkelig mulighed for at
bedømme om hunden kan følge et spor.
For at bestå kræves, at sporet er gået og genstanden fundet af hunden.
Øvelse 8 - rundering:
For at bestå skal hunden selvstændig tilkendegive fundet af figuranten ved
halsgivning og bevogte figuranten til hundeføreren når frem.
Hvis hunden, efter at have erkendt figuranten, fjerner sig så langt fra figuranten, at
denne ikke føler sig bevogtet, kan hunden ikke bestå og øvelsen afbrydes.
Figuranten må ikke have øjenkontakt med hunden.
Hunden betragtes ikke som gået fra figuranten, hvis den i forbindelse med
halsgivning kredser om figuranten.
.
Hunden skal bevogte figuranten, mens føreren foretager anholdelse og visitation af
figuranten. Føreren skal herefter med hunden i line føre figuranten ud til
kåringsmanden.
Manglende bevogtning under visitation bør maksimalt koste 1 point.
Figuranten kan være stående eller siddende og der bør veksles herimellem.
Hvis hunden i modvindsrundering går hurtigt frem til figuranten uden ret mange
udslag, og i øvrigt opfører sig korrekt ved figuranten, kan der ikke trækkes noget.
Hundeføreren skal vise, at hunden kan styres og herunder vise flere udslag.
Har hundeføreren ikke tilstrækkelig kontrol over hunden i runderingen, kan den ikke
bestå.
Terrænet gennemtrampes inden start.
Øvelse 9 - stop af stokbevæbnet figurant:
Hundeføreren skal 1 gange anråbe den flygtende figurant før hunden sendes på stop.
Straks efter anråbene skal hundeføreren standse op og afvente tilladelse før
hundeføreren må løbe frem.
Tilladelse skal gives straks efter figuranten er passiv.
Når hunden sidder i ærmet tildeles den 2 sammenhængende slag med stokken ned
mod ryg eller sider.
Hvis hunden viger i forbindelse med truslen eller helt slipper efter første stokkeslag,
skal figuranten fortsætte med sin truende adfærd.
Hvis hunden igen viger eller helt slipper, afbrydes øvelsen og hunden kan ikke bestå.
I den tid figuranten yder modstand eller er en trussel må hunden ikke slippe.
Når figuranten bliver passiv må hunden slippe og overgå til bevogtning.
Hvis hunden går over i bevogtning skal der tages hensyn i tidsintervallet fra
figuranten går i passiv til hunden går i bevogtning, idet den lige skal have et kort
øjeblik til at registrere figurantens passivitet, analogt med hunden, der skal fastholde
ærmet, får en slipkommando og til den slipper ærmet, hvor hunden lige skal have
kodet slipkommandoen ind i hovedet, inden den slipper.
I bevogtningsfasen skal hunden forblive ved figuranten, afdækket, siddende eller
stående.
Hvis ikke hunden slipper/går i bevogtning indenfor ganske få sekunder, kan der
trækkes for træghed i slippet.
Hvis hunden fastholder figuranten, skal hundeføreren foretage afvæbning, derefter
træde et skridt tilbage og derfra ved kommando få hunden til at slippe.
Hvis hunden slipper på passiv skal hundeføreren foretage afvæbning under
bevogtning.
Hundeføreren kalder derefter sin hund på plads, hvorefter kåringsmanden
kommanderer hundeføreren til at lægge line på hunden og øvelsen afbrydes.
Stokken afleveres til kåringsmanden.
Figuranten optræder og opfører sig i øvrigt ens i overgang til passiv, uanset om
hunden skal overgå til bevogtning eller skal fastholde sit bid i ærmet til føreren når
frem.
Ved overgang til passiv tager figuranten fat i den yderste ende af ærmet med den frie
hånd og sørger for, at stokken kommer til at stikke bagud og ikke frem mod hunden,
så den eventuelt kan udgøre en trussel.
Figuranten må ikke belaste hunden unødigt ved f. eks at kigge på den.
Manglende bevogtning eller afvæbning bør normalt koste 1 point.
Vil hunden ikke slippe på kommando, kan den ikke bestå.
Der skal ligeledes trækkes hvis hunden bider svagt, tygger eller efterbider.
Enighed om, at efter at hunden er gået i bevogtning/sluppet ærmet, skal givne
kommandoer efterkommes af hunden, f. eks. dæk eller pladskommandoer, idet der
ellers trækkes ½ point pr. ikke efterkommet kommando.
Øvelse 10 - stop af pistolbevæbnet figurant:
Der anvendes løsskudspistol, der føres i den frie hånd.
Figuranten løber naturligt og gør ikke udfald mod hunden.
Efter skuddet skal føreren søge dækning.
Figuranten lægger efter anråb ”smid pistolen” denne i sin lomme eller frie hånd og
viser tegn på overgivelse ved kortvarigt at række den frie arm i vejret.
I den tid figuranten gør modstand eller er en trussel, må hunden ikke slippe.
Når figuranten bliver passiv må hunden slippe og overgå til bevogtning. Tidsinterval
for slip som beskrevet i øvelse 9.
I bevogtningsfasen skal hunden forblive ved figuranten, afdækket, siddende eller
stående.
Hvis hunden fastholder figuranten, skal hundeføreren standse op, afvæbne figuranten
og træde 1 skridt tilbage fra figuranten, hvorfra hunden kommanderes til at slippe.
Har hunden sluppet og er overgået til passiv skal hundeføreren afvæbne figuranten og
træde 1 skridt tilbage, hvorfra hunden kommanderes på plads.
Kåringsmanden afslutter øvelsen ved at hundeføreren kommanderes til at lægge line
på hunden. Pistolen afleveres til kåringsmanden.
Figuranten optræder og opfører sig i øvrigt ens i overgang til passiv, uanset om
hunden skal overgå til bevogtning eller skal fastholde sit bid i ærmet til føreren når
frem.
Ved overgang til passiv tager figuranten fat i den yderste ende af ærmet med den frie
hånd.
Figuranten må ikke belaste hunden unødigt ved f. eks. at kikke på den.
Manglende bevogtning eller afvæbning bør normalt koste 1 point.
Vil hunden ikke slippe på kommando, kan den ikke bestå.
Der skal trækkes point, hvis hunden bider svagt, tygger eller efterbider.
Enighed om, at efter at hunden er gået i bevogtning/sluppet ærmet, skal givne
kommandoer efterkommes af hunden, f. eks. dæk eller pladskommandoer, idet der
ellers trækkes ½ point pr. ikke efterkommet kommando.
7: Prøve for hunde bortvist fra konkurrence (bid/angreb):
Bortvisning med pligt til at fremstille hunden for kåringsmanden gælder kun i
officielle konkurrencer.
Prøven skal afvikles i konkurrenceprogrammets øvelse 11 og øvelse 9 i nævnte
rækkefølge, for at se om hunden kan omstille sig i arbejdet.
Runderingen udføres med to figuranter, hvoraf den ene er i starten af banen og den
anden et godt stykke ude, så det kan bedømmes, hvordan hunden reagerer, når den er
et godt stykke fra føreren.
Mindst den ene af figuranterne skal være i den situation (f.eks. liggende), som udløste
bortvisningen.
8: Udpegning af ny kåringsmand
Når en kåringsmand ophører med sit hverv, indstiller Områdelederen til
Hovedbestyrelsen, hvem man ønsker som ny kåringsmand i Området.
Den praktiske sagsgang foregår oftest ved formanden for Dommer- og
programudvalget.
Ved områdets indstilling til ny kåringsmand bør der lægges vægt på følgende :
• Stor og bred erfaring som hundefører
• Dommer i alle klasser og har holdt disse kompetencer vedlige
• Vellidt og respekteret af alle foreninger i Området
Det er Hovedbestyrelsen der udpeger ny kåringsmand og herunder tager stilling i det
konkrete tilfælde, såfremt der skal dispenseres fra nævnte punkter.
Referent: Axel Ahm/DPU
