05/07 2024 Det er altid en fornøjelse at få lov til at komme i PoteParadiset med en flok hunde og hundeførere. Aftenen var fuld af hygge, glæde og vandsjov. Trine er helt fantastisk til at forklare og guide hunde og hundeførere, så alle kommer derfra med succes.
21/03 2024 Find dem under "Internt" og "Dogshots".
25/02 2024
Bettina og Kenzo på natøvelse i Randers
Fra klubbens side lyder et stort tillykke med den flotte 2. plads til Bettina og Kenzo.
Herunder beretter Bettina om konkurrencen:
Fredag nat d. 23/2-24 fandt en aktion mod rocker-gruppen ”Blue Horse” i Randers sted. Actionsleder (AC0001JHH – Jens Henrik Haagensen, Randers PH) havde indkaldt hundepatruljer til at assistere civilpatruljer til flere aktioner i landet. Jeg var en del af hundepatrulje HP0002HF sammen med Kenzo og Henriette Aarhus som chauffør fra Silkeborg PH. Sammen deltog vi i 5 aktioner, hvor vi anholdt banditter, fandt bomber, penge, narko, tyvekoster osv. Det var en vild nat, hvor tempoet var højt, Kenzos næse i fokus og et fedt samarbejder:
1. aktion: foregik på en skole med udendørs gerningssted med åben dør til et lokale der skulle runderes af Kenzo uden indtrængning fra Henriette og jeg. Sidstnævnte var svært – Kenzo er arbejdsivrig, men at blive guidet på afstand skal trænes fremadrettet ?
2. aktion: foregik på privat ejendom hvor en alarm var aktiveret. Her blev vi mødt af den civile patrulje ved indkørslen til ejendommen og blev bedt om at køre først mod gerningsstedet. Pludselig løb en mand ud fra garagen og forsvandt over marken, og så gik det ellers over stok og sten – først satte jeg efter ham, så kom Kenzo og overhalede, han fik færten og straks efter råbte manden råbte av og var fanget. Banditten blev bragt tilbage til den civilepatrulje og så gik rundering af ejendommen eller i gang hvor op til flere personer og genstande blev fundet
3. aktion var en person på en mountainbike der havde anmeldt et overfald på ham ude i en skov. Den civilepatrulje anviste os stedet og så runderede Kenzo ellers i fuld fart, mørke og bakker. Manden og cyklen blev fundet og ambulance blev tilkaldt. Derefter blev der også fundet to overfaldsmænd og penge
4. aktion var på XL byg i Randers, hvor der også var aktiveret en alarm. Her satte Henriette speederen i bund for at indhente en mand der krydsede pladsen, og i løbet af kort tid var både Kenzo og jeg også efter ham til fods og han blev indfanget. Og så kunne vi ellers gennemsøge 3 haller, hvor der både blev fanget indbrudstyve og fundet forskellige genstande
5. aktion startede ved en bil der var blevet smidt på en grusvej. Her var to af bandemedlemmerne observeret løbe ud over en mark, så Kenzo blev straks sat på sporet af dem og fik lov til at arbejde sig igennem mudder og marker, fandt forskellige genstande og til sidst en pose narko tæt på den efterladte bil. Da han markerer denne, starter bilen go kort tid efter kører den – til stor forundring af mig, for den var jo efterladt – troede jeg da.. Det viste sig at de to bandemedlemmerne var løbet tilbage til bilen og nu stak af fra os. Damn – dem fik vi desværre ikke…
Tilbage til klubhuset blev forbryderbilleder og fund sammenlignet, hundepatruljernes indsats vurderet og aftenens aktion evalueret – en aktion som endte med en 2. plads til mit kørehold! Det må siges at være en fantastisk veltilrettelagt natøvelse med fuld skrue på elementerne, stor indlevelsesevne fra alle sider, sjov og ballade, udfordringer og knald på. Det bliver ikke sidste gang Kenzo og jeg deltager!
05/09 2023 Kære Medlemmer.
Så er vi klar til at tage imod bestillinger på tøj med klubbens logo.
Der er varslet en stigning på priserne efter nytår. Så hold jer ikke tilbage.
Kik på vedhæftet fil og tjek størrelser på deres hjemmeside. Vær opmærksom på både herre og dame modeller.
Tag endelig fat i Claudia eller jeg, hvis I har spørgsmål.
I bestiller ved at skrive til mig på messenger eller sms på 40838013.
INDEN 12.09 2023
Lise
Sådan får du adgang til indhold, der ligger under "Intern"
Som medlem har du adgang til "Intern", som du finder i øvre højre hjørne.
Her ligger fx referater fra møder, medlemsbladet og aktivitetsplaner.
For, at du kan få adgang til indholdet, er det vigtigt, at klubben har dit telefonnummer og din e-mailadresse.
Det er nemlig dit telefonnummer, der er dit brugernavn og din e-mailadresse, som adgangskode sendes til.
Er det i den skønneste orden med det, gør du sådan:
Klik på "Intern" i øvre højre hjørne
Indtast dit nummer i feltet "Mobilnummer" (nummeret, som du har meddelt Politihundeforeningen)
Klik på "Glemt adgangskode?"
Indtast din e-mailadresse (e-mailadressen, som du har meddelt Politihundeforeningen)
Afvent kode, der kommer pr. e-mail. Tjek spamfilter, hvis ikke det sker (eller opdater din e-mailadresse ved kasserer)